Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
Takramenterne.
retter^). Erkebiskop Jons Bestemmelse, hvorved selve Moderen i
Nodsfald tillades at debe sit Barn, uden at hun derfor behover at
stilles fra sin Mand, — er ovenfor omtalt 2); ligeledes Pave Gre
gorius IX’s Forbud mod at dobe Bern i Vl, hvis Vand ikke var
ved Haanden
Ved Confirmationen vides ikke i dette Tidsrum nogen For
andring at verre foregaaet.
Begrebet om Nadveren blev, som ovenfor omtalt ved Pave
Innocentius 111 noermere fastsat paa det fjerde lateranste Concilium i
1215, samt dette Sakrament noiere forbundet med Skriftemaalet
eller Psnitensen end tidligere var Tilfceldet. Conciliets Bestem
melse herom sindes i Hovedsagen gjengiven i Frostathingslovens Chri
stenret, naar det her heder: "Enhver celdre end syv Aar stal aarligen
paa Paastedag tåge corpus cwmini, hvis han kan komme til Kirke,
eller i andet Fald den fsrste Dag, han er i Stand til at besoge Kir
ken eller trcrffer Presten. Men hvis han er femten Aar gammel eller
crldre, og det ikke er ham paalagt i Skrift at afholde sig fra Nad
veren (ku»!), og han hensidder tolv Maaneder uden at tåge Nadveren,
og derhos ceder Kjsd for han har taget den, da falder han fsrste Aar
i en Bod af tre Mark og ligesaa det andet og tredie; men han vcere
utlceg (fredlos) om han hensidder lcenger. Men hvis Presten ikke vil
meddele ham Nadveren paa Grund af hans Ufornuft (a^kil), da stal
den, hvem Nadveren negtes, henstyde sin Sag til Bistoppen eller til
Chorsbrodrene, hvis Bistoppen ikke er tilstede, og cede ikke Kjsd straf
lost, fsrend han har faaet sin Sag afgjort" Den udviklede Lcrre
om Transsubstantiationen eller Forvandlingen i Nadveren medforte, som
bekjendt, snart at Vinen i samme blev Lcegfolk forholdt. Men naar
dens Meddelelse blot i een Skikkelse er bleven indfsrt i den norske
Kirke, vides ikke. At dette endnu ikke var steet, da Pave Gregorius IX
i 1237 udstedte sit Brev om Nadveren til Erkebiskop Sigurd, synes
tydeligt af Brevets Indhold °).
Kirkebodens eller Ponitensens Sakrament blev ogsaa i
dette Tidsrum bestemtere udviklet af Kirken. Paa det lateranste Con
cilium i 1215 forordnedes nemlig, at man skulde skrifte alle sine Syn
der for sin Sogneprest mindst een Gang om Aaret, og at Presten
skulde noie underssge den Skriftendes Tilstand og derefter bestemme
Boden; men selve Skriftemaalet skulde han holde hemmeligt. Rime
ligviis er dette Paabud meget hastig blevet gjort gjceldende i Norge
ligesaavel som det om Nadveren. I Frostathingslovens Christenret
r) N. g. L. l. 130; jfr. o. f. S. 189, 190. 2) @. o. f. S. 232. 3) S.
o. f. S. 414. 4) S. o, f. S. 336- b) 9?. g. 8. I. 144. •) E. 0.
f. S. 412.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
