Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
Kirker og Kirketjeneste.
at bygge Fylkeskirkerne af Steen sindes i Frostathingslovens Chri
stenret i den Bestemmelse, at hvis Almuen er uenig om, af hvilken
Materie Kirken skal bygges, da skulle de raade, som bedre ville og
de skjonsommeste ere ’ )". I samme Lov sinder man og ferst Forstjel
gjort mellem Straffen for Brud paa Kirkes og Kirkegaards Fredhel
lighed i Forhold til Kirkens Anseelse. Hvis — heder det —en
staar en anden med hadefuld Haand, hvad han saa siaar ham . med,
eller snarer eller drceber i Christkirke eller i Mariekirke (begge
i Nidaros) eller paa deres Kirkegaard, da har han, som over Drabet,
forbrudt Gods og Fred, Land og Lssore. Men det Gods eier halvt
den hellige Kong Olaf og halvt den jordiske Konge. Men den som
er slagen eller saaret tåge i Forveien sin Ret dobbelt af det Gods. .
. . . . Men hvis en gjor samme i Fylkes kirke eller paa Fyl
keskirkegaard med hadefuld Haand, da bode han 15 Mark Solv,
halvt til Kirken, halvt til Biskoppen og komme ikke i Landet igjen,
for han har bodet til Kirken. Men hvis siigt gjores i Hsgendes
kirke eller paa dens Kirkegaard med hadefuld Haand, bode ’N Mark
solvvurderet, halvt til Kirken, halvt til Vistoppen og komme aldrig i
Landet for til Kirken er bodet. Saa stal vcere overalt, hvor Kirke
freden bliver brudt" -). Bestemmelsen her gjcelder ncermest Frostathings
lagen; men man kan ikke tvivle paa, at tilsvarende Bestemmelser og
saa ere blevne fattede for de ovrige Landsdeles Vedkommende, saaledes
at overalt Kathedralkirkerne og Fylkeskirkerne, eller de Kirker, som
traadte i disse sidstes Sted, ere blevne anseede for meer hellige end
de ringere Kirker ’).
Kirketj enesten maa overhovedet antages i dette Tidsrum at
vcere bleven pragtfuldere end for, ligesom det viser sig, at Festda
genes Antal er blevet forsget, og nye Faster synes at verre blevne
indforte foran visse store Helligdage. Saaledes paabydes i Frosta
thingslovens Christenret Faste ved Salt og Brod" om Eftcrmiddagene
forud for den tidligere Marie-Messe (15de August) og Allehelgens-
Messe (Iste November), hvilken Faste alle, som ere tolv Aar gamle eller
crldre stulle iagttage til godt Aar, og Fred og Helse for alle Mcend",
under en Bod af 6 Vrer til Bistoppen. Den Mad, som Husbonde
og Husmoder paa den Dag siulde have fortceret, den skulde paa
selve Messedagen uddeles til de Fattige ester at vcere fort til Kirken
og der indviet En ligedan Faste paabydes Eftermiddagen for
Olafs-Messe (29de Juli) 2). I Begravelsesskikkene foregik, som
det lader, ingen vcesentlig Forandring
l) N. g. L. I. 133. 2) N. g. L. I. 134. 2) Jfr. Vest. i SverrerS Chr. r.
c. 18 og 19, N. g. L. l. 416, 417. <) N. g. L. I. 141. ’) N. g L.
I. 144. «) N. g. L. I. 135, 136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
