Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Katdtlse til almlnbellgt <§«nclllum i Lyen.
,k
Da det havde lykkets Biskop Arne efter Mag,ms’s Dnske at bringe
den nye Lovbogs Antagelse paa god Glid, og Kongen havde indbudet
ham at vcere tilstede ved de vigtige Overlcegninger om Kirkens An
liggender, som forestode, saa drog Arne om Sommeren 1272 til Norge.
Derhen drog ogsaa ved samme Tid Rafn Oddsssn og de i Kirkefagen
indviklede fornemste islandske verdslige Hsvdinger. Kongens og Er
kebiskoppens Dom stnlde nu afgjere den for Island saa vigtige Sag
om Kirkernes og Kirkegodsets Bestyrelse ’).
Provinsialconeilium og Hovdingemvde i Vergen t2?3 Gn Qvereenskomst mellem
Kikken og Ttaten siuttet, men ikke stadf«rstet.
Sagen om Kirkerne synes dengang for selve Norges Vedkom
mende ikkun at have havt en underordnet Vigtighed. Den var der i
det Vcesentlige allerede tidligere afgjort til Kirkens Fordcel. Paa
den ene Side havde nemlig Kongerne ovgivet sin Patronatsret til Lan
dets Kirker i Almindelighed, og paa den anden Side havde Sogne-
Almuerne, der for det meste selv ejede sine Sognekirker, frivillige»
. lagt sin Ejendomsret til dem i Bistopvcrnes Hcender Men der
var ellers andre Sager i Mccngde, der stode uopgjorte mellem Kirke
og Stat, Sager som det nu laa i Erkebiskop Jons Plan at fremdrive
til en Afgjsrelse. Han indsaa nemlig, at den nye Christenret, som
han havde i Tanke at faa indfort i den norffe Kirke, maatte grund
lccgges paa en forudgaaende Overeenskomst med den verdslige Stats
magt, hvori Kirkens Omraade ncermere bcstemtes, og en saadan Over
eenskomst, saa fordeelagtig som muligt for Kirken, var det ham for
det fsrste om at gjsre at istandbringe og give behsrig Fasthed’. Ri
meligviis har herom allerede vceret handlet paa et talrigen bessgt Mode
mellem Kongen og Erkebistopven, der omtales at vcere holdet i Bergen
1271 2), men uden at Sagen der synes at vcere kommen til nogen Af
gjorelse. Snart efter indtraadte imidlertid Forhold i den pavelige
Kurie, som maattc styrke Erkebistoppen i hans Forehavende og hceve
hans Haab om dettes lykkelige Udfald.
Efter Pave Clemens IVs Dsd den 29de November 1268 stod Pa
vestolen i flere Aar ledig paa Grund af Kardinalernes Uenighed i
Valget af hans Eftermand. Endelig valgtes i 1271 Gregorius X,
og saasnart denne i Vegyndelsen af 1272 havde tiltraadt Kirkens Be
styrelse, udfcerdigede han Kaldelfe til et alnnndeligt Concilium, hvortil
ikke alene Kirkens hoie Prcelater, men ogsaa Konger og Fyrster ind
bodes at mode enten i Person eller ved befuldmcrgtigede Sendemcend.
) Vp. Årnes S. c. 6—lo. 2) S. o. f. I. 443, 459. ’) Isl. Ann. 140.
ittoffr. Den norste fltrff* Historie. H- 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
