Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Tredic Tidsrum,
sen af 1274? ’) paa Veien til det atmmbdtge Gonctltum i Folge med
Viskoppcrnc Andreas af Oslo og Askatin af 33ergen, hvilken ftbfk,
der synes at have nydt Kong Magnus’s scerdeles Fortrolighed, maafkee
har havt dennes Fuldmagt til Kirkemsdet. Biskop Arne af Skaalholt
derimod, der fsrst var übfeet til ogsaa at mode paa Conciliet, var
allerede tidligere af Erkebiskoftpen stitagen for at indsinde sig person
ligen paa Grnnd af hans Uundvcerlighed hjemme paa Island ; hvor
tmob han overgav sin gulbmagt til en GtyorS&rober af Nidaros ved
Navn Sighvat. Han drog derpaa kort efter Modet i Vergen tilbage
til Island, hvor nu for bet Forste Alt syntes at gaa efter hans
Vnste 2).
Det almindelige Concilium i Lyon, ved hvilket Erkebiskop lon og
de tvcnde ovenncevnte norske Viskopper vare tilstede, aabnedes den 7de
Mai 1274 og fluttedes den paafolgende 17de Juli. Fem hundrede
Vistoppcr, sytti Abbeder og tusinde andre Prcrlater stulle have varet
tilstede. Mange vigtige Bestemmelser bleve der fattede med Hensyn
til Bistopperncs og Pavens Valg. Der blev ogsaa vedtaget, at
Geistligheden i de ncrste 6 Aar skulde erlcegge Tiende af alle sine Ind
tccgter til det hellige Lands Undscetning Strar efter Conciliets
Slutning kom Overeenskomsten mellem Kong Magnus og Erkebiskop
lon til Pave Gregorius’s Afgjsrelse, og ved Brev af 26de Juli 1274
gav Paven den sin Stadfestelse, dog med det Forbehold, at denne
forst skulde trcede i Krast, naar Kongen fuldkommen havde antaget og
ratificerct visse Punkter, hvilke det pavelige Stadfcestelsesbrev udhcr
vedc, som noget der burde tilfoies Overcenskomsten. Dette bestod i
Folgende: — 1) Hvis Kongen eller hans Efterfslgere skulde aaben
bare handle mod Foreningen, og Erkebiskoppen med sine Lydbistoppers
Naad forlange herfor en passende Fyldestgjorelse, og samme fra Kon
gedsmmets Side negtes, da siulde Erkebiskoppen og den nidarosiske
Kirke derved («o ipso) gjenerholde den Net med Hensyn til Kongens
Valg og dennes samt Norges Riges Underkastelse, som den havde for
denne Forenings Afsluttelse. Men hvis paa den anden Side Erkebi
sioppen og Lydbiskopperne håndlede mod Foreningen og afstog Kon
gedommet Fyldestgjorelse, naar de dertil opfordredes, da skulde de
have aldeles fortabt den Frihed, som var dem tilstaaet, Erkebiskoppen
for 1W og hver af Biflopperne for 40 Mcend. Alt dog saaledes at
Foreningen -i sine svrige Artikler blev staaende ved Magt. —2) Hvis
nogen Tvivl kunde opstaa angaaende en eller anden Artikel i For
eningen, da siulde til dens Forklaring tyende Personer udnaevnes, den
*) Vp. 3tincs3 S. c. 13: um varit eptir pennå vetr (1273—74). 2) 3^l.
Aun. 142; Bp. Årnes S. c. 10. -) Isl. Ann. 144; Vp. Årnes S.
c, 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
