Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Tredie Tidsrum.
hed mod Stevninger i Kjobstcederne. Han bestemte endelig ncermere
Erkebiskoppens Myntret, og indrommede ham Ledingsfrihed for de
Arbeidsfolk, han stadigen havde i sin Gaard og til Christkirkens Byg
ning l). Magnus synes overhovedet nu at have villet gjere alt, hvad
der stod i hans Magt, for at befceste den sluttede Forening og bort
rydde al Grund til Klage fra Geistlighedens Side. Han vilde, idet
han paa den ene Side opretholdt Kongedsmmet i dets fuldkomne Fri
hed, paa den anden knytte Kirkens Forstandere til det ved Fordelens
og Taknemmelighedens Baand, saaledes at alSpenoing mellem begge
Magter for Fremtiden kunde vcere hcrvet. Magnus’s Mening var
god, men hans Bestrebelser viste sig dog til Slutning at verre frug
teslose.
Grkebissop Jons Virksomhed i Kong Magnuss sidfte Negieringsaar. Kong
Magnus HaakonSsons Dyd.
To Vistopsstole vare ved denne Tid ledige i Norge: Bergens
ved Biskop Askatins Dsd 1277, og Hamars ved Biskop Gilleberts
Dod. Disse bleve begge, som forhen omtalt, besatte i 1278: Ber
gens med Nar ve, Munk af Prcedikebrsdrenes Orden, og Hamars
med Thorfinn. I Anledning af den sidstes Valg kom igjen den
gamle Tvist mellem Oslos og Hamars Vistopsstole paa Vane, idet
den fsrstncevnte paastod sig berettiget til at have Indseende med Vi
siopsvalget i Hamar. Erkebiskop lon dsmte heri paa Tunsbergs
Slot til Fordeel for Hamars Stol og paalagde Oslos Biskop og Kapitel
evig Taushed
Ved Foreningen til Tunsberg syntes Veien banet for Erkebi
sioppen til at bringe en norsk Christenret i Stand, stemmendc med
hans og Geistlighedens Fordringer. Al vesentlig Modstand fra den
verdslige Magts Side var for Dieblikket forstummet baade i Norge
og paa Island. De kongelige Sendemcend til sidstncevnte V havde
Kongens Bud: at vise Eftergivenhed mod Biskop Arne og gjsre
denne Indrsmmelser med Hensyn til Ssgsmaal af geistlige Sager;
og Biskoppen viste igjen sin Erkjendtlighed ved at arbeide med Iver
for Gjennemdrivelsen af Kongens verdslige Forordninger og Lovfor
slag 3). Erkebiskoppen lod i Tide en Stevning udgaa til alle sin
Provinses Bisiopper, at mode til Vergen i 1280 til et Provinsial
concilium og paa dette var det aabenbare hans Hensigt at fuld-
’) N. g. 3. 11. 481—483. «) Suhm D. H. X. 779 (est. Varth. Mscr.
IV. r.. 748-749); Br. af 21de Octbr. 1305, N. Dipl. I. 94; ist. o. f.
I. 222. ’) Bp. Årnes S. c. 20—22. «) Vp. Årnes S. c. 20,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
