Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Provinfialconcillum og Hsvdingemsde < Vergen 1280.
myndighed for det Fsrste maatte hvile hos hans Naadgivere. De
Lendermcrnd, som vare tilstede i Bergen ved Kong Magnus’s Dsd,
findes ogsaa strar, ifslge deres selvsirevne Ret, og vel ogsaa den unge
Konges Tilncevnelse, i Egenstab af hans Raad at have overtaget
Rigsstyrelsen. Ved Siden af dem svede dog ogsaa Kong Magnus’s
Enke, den danske I n g e b j s r g, som Kongens Moder og kronet Dronning,
en stor Indflydelse.
Tiden for det store Hovdmgemsde og Concilimn ncrrmede sig
imidlertid. Man samledes fra alle Kanter til Bergen, baade Verds
lige og Geistlige, og den 16de Juni, som var Trinitatis Ssndag, an
kom Erkebiskop lon. Hans Optrcrden ligeoverfor den nye Rigssty
relse synes ikke at have vcrret mindre myndig, end den viste sig lige
over for hans egne geistlige Embedsbrsdre. I sidste Henseende er det
betegnende, at han i Begpndelstn endog kastede sin Unaade paa Kir
kens trofasteste Tjener, Biskop Arne af Skaalholt. Arne havde efter
sin Komme til Norge om Hosten 1279 opholdt sig i Vergen hos Kong
Magnus og var af denne efter Sedvane bleven hcederligen og venska
beligen behandlet. Dette Forhold, og vel ogsaa enkelte Troet i Årnes
forudgaaende Fremgangsmaade paa Island, vakte Erkebiskoppens Mis
tanke om, at Arne stillede Kongens Sag over Kirkens; og Mistanken
var nceret ved hemmelige Indskydelser af Biskoppens Fiender. Denne
Unaade var imidlertid kun forbigaaende. Erkebiskoppen kom snart ved
personligt Samvare til bedre Overbeviisning og sijcenkede Arne igjen
sin Gunst og Tillid. Af Biskopper vare foruden ham ncervcerende:
Andreas af Oslo, Isrund af Hole, Erlend af Fceroerne, Arne af
Stavanger, Narve af Bergen, Thorsinn af Hamar og Markus af
Suderserne. Erkebiskoppen optraadte altsaa her i Spidsen for ikke
mindre end otte Lydbiskopper foruden de mange svrige Geistlige, som
vare tilstede^); alle disse dannede, saavidt man kan skjonne, en
tcetstuttet og sterk Hcer om sin Formand. Faa eller intet Provinsial
concilium i Norge synes at have vcrret sterkere besogt; og det var ikke
at undres, at Erkebiskop lon, omgiven af en saadan geistlig Magt,
torde ncere dristige Forhaabninger om at sircemme og kue en nydannet
Rigsstyrelse med en tolvaarig Dreng og en Kvinde i Spidsen.
Kong Eriks Kroning var, som sagt, fastsat til St. Hans Dag,
den 24de Juni -). Hsitideligheden blev imidlertid forhalet i nogle
Dage paa Grund af Uenigheder, som strar reiste sig mellem Erkebi
sioppen og Kongens Raad med Hensyn til Kroningseden. Men hver
ken synes Naadet endnu at have ordnet sin Modstand, eller ret at vcere
blevet sig sin egen Kraft bevidst. Erkebiskoppcn gik derfor i denne fsrste
Tvist af med en let og som det lod fuldstcendig Seier. Kroningseden
’) Vp. Årnes S. c. 25. 2) Nym. v. l. s. 11. 580.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
