Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Kong Griks Retterbod.
ved ethvert Skridt, disse maatte foretage enten til at opretholde den allerede
givne og af Landet vedtagne verdslige Lov i Stytter, som Kirken fandt stri
dende mod sine paastaaede farlige og almindelige Friheder, — eller
til at give nye verdslige Lovbestemmelser, som ikke fandt Geistlighe
dcns Bifald. At Kongens Raadgivere heri saa et utaaleligt Vaand
paa den verdslige Styrelse, kan ikke vcekke Forundring.
Erkebistoppen har udentvivl troet sig saa meget meer opfordrct til
at istandbringe hine Conciliebestemmelser, som Raadet allerede i Kon
gens Navn havde ladet udgaa en vidtloftig Netterbod, indeholdende
blandt flere hensigtsmcessige, reent verdslige Bestemmelser ogsaa nogle,
som ligefrem vedrorte Geistlighedens Forhold i Staten, og neppe
kunde siges at vcere ganske stemmende med den tunsbergfle Forenings
hverken Aand eller Ord ’).
Saaledes fastsattes der, at kun de Prester skulde have Provste
domme (det vil sige : vcere Biskoppens Ombudsmcend til Ssgsmaal af
geistlige Sager og Opborsel af hans Indtoegtcr), som ei havde Sog
nekirker eller horte lsnligt Skriftemaal. — Skjonsomme og vcderhcef
tige Vender indensogns siuldc have Tilsyn med Kirkegodset, dog med
Sogneprestens Vidende, og gjore aarligt Negnstab for Vifioppen, eller
i hans Fravcer for Chorsbrodrene. — Olafstolden skulde selges i det
Kirkesogn, hvor den opbares, saafremt Opbcererne vilde selge den. —
Haandgange Mcend, Prester og Viffopsmcend siulde gjore Udfarele
ding og det saakaldte Skipafe ligesom Andre. — For Egteskab siulde
tre Gange lyses i Kirken; de Born, som efter saadan Lysning avledes,
vare egtefsdte, om end siden noget kunde komme for Dagen, der var
hinderligt for Egtestabet. — Ingen siulde tvinges til ved Ed at love
at egte den Kvinde, han for havde havt til Frille, om han end havde
havt Samleie med hende efter at have gjort Skrift og Bod
Alt dette var unegtelig Sager, som efter den tunsbergsie For
ening maatte betragtes som henhsrende under Kirken, og hvorom efter
Foreningens Aand den verdslige Styrelse ei kunde fatte Bestemmelser.
Men Tingen var ligefrem den, at Kongens Raadgivere siet ikke ag
tede Foreningen og kun ssgte Leilighed til at omstyrte den; og fra
dette vilde Erkebistoppen skramme dem ved Udfcerdigelsen af de oven
nevnte Conciliebestemmelser, og den deri indholdte Vanstrudsel, der
havde sin Hjemmel i den almindelige canonisie Ret.
Raadet var imidlertid nu efter Kroningens Fuldbyrdelse bestemt
paa kraftig Modstand, og Kongemoderen Ingebjsrg traadte med al
sin naturlige Indflydelse over sin unge Son ganske paa Raadets Side.
Erkebiskoppens Ynske var fsrst og fremst at faa affiaffet alle Lovbe-
’) Kong Eriks store almindelige Retterbod, N. g. L. 111. 3—ll. ’) N.
g. L. 111. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
