Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Tredie Tidsrum.
Prioren af Elgesceter, hvilke medforsegledc det hcrover optagne Vid
nesbprd ’).
D/tte Skridt af Erkcbisioppen maa imidlertid have viist sig frug
teslost; thi kort eftcr sinder man, at han virkelig lyste Hr. Halkel i
Van 2), og Hr. lon Vrynjulssson seer man i det Fslgende optrcede
blandt Erkebistovpens virksommeste Modstandere. Man synes dog
endnu fra begge Sider> at have nceret nogen Betcenkelighed ved at
lade Sagen komme til det Iderste, og saaledes led det endnu en god
Stund md i det fslgende Aar, fer Tvisten tog en afgjsrende Vending.
Noget har det vel ogsaa bidraget til denne Henstand, at Kongens
Raad i Begyndelsen af 1281 var sysselsat med at skaffe sin unge
Herre et Giftermaal. Det var Margreta af Skotland, Kong Aleran
der lll’s Datter, man udsaa til hans Vrud. Ingen af de norske Vi
stopper vare herved Underhandlere. Hr. Bjarne Erlingsssn stod i
Spidsen for Sendefcerden, og som hans geistlige Ledsagere ncevnes kun
Biskop Peter af Orknserne og Minoriter-Munkcn Mauricius. Kans
leren Magister Bjarne (Bernhardus), som ogsaa fulgte med, havde
maafiee ligeledes geistlig Vielse, men var i alle Fald ikke Erkebistop
pen og hans Parti god. Man maa hcraf stutte, at Kongens Naad
givere ved denne Egtesiabsunderhandling ikke har taget noget sccrdeles
Hensyn til Erkebistopvcns og de i Norge vcrrende Bistoppers Mening.
Egtefiabet kom i Stand. Bruden ankom til Norge den 14de August
1281, og kort ester holdtes Vryllupvet i Vergen, mellem den fjorten
aarige Erik og den tyveaarige Margreta
Kongens Bryllup samlede, som man let kan forestille sig, mange
af Norges fornemste baade geistlige og verdslige Hovdinger i Vergen,
og Erkebifioppen selv var blandt dem. Det var imidlertid saalangt fra,
at denne Sammenkomst mellem begge de stridende Partiers Hovedmccnd
tilveiebragte en Udsomng, at den meget meer fremkaldte et voldsomt
og afgjsrende Vrud. Ved selve Vryllupsgjestebudet viste der sig umis
kjendelige Forbud herpaa. Ta nemlig Erkebistoppen blandt Vryllups
gjesterne saa den bansatte Halkel Vgmundsssn, erklcerede han, at han
ikke vilde deeltage i Gjestebudet, med mindre Halkel fjcernede sig; og
denne macitte virkelig sinde sig i at spise paa et andet Sted
Men seirede end Erkebistoppen i denne mindre vigtige Sag, saa
kunde han dog ikke stoppe Munden paa Kongens Raadgiverc i vigti
gere Forhandlinger, hvortil Sammenkomsten gav Anledning. Raadets
Udbrud mod Geistlighedens Anmasselscr bleve stedse heftigere og tyde
ligere, til Trods for alle Erkebistoppens Advarsler og Trudsler; og
til Slutning appellerede det paa Kongens Vegne til Paven. De verds-
’) N. Dipl 111. 20. 2) Bp A^es S. c. 75. ’) Suhm D. H. X.
827—831. > Vp. Årnes S. c, 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
