- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
57

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57
Bisiop Arne og Rafn Oddsftn.
Dette blev ikke Biskop Arne übekjendt og vakte atter hans Forhaab
ninger. Hertil foiede sig andre for Bistoppen gunstige Omstcendig
heder. Norge var blevet indviklet i en meget besvoerlig Krig med de
vendifie Stader, eller som de senere kaldtes Hansestcederne ; derhos
stod Riget paa en spendt eller fiendtlig Fod med Danmark; det true
des tilmed for en Stund med et Angreb ogsaa fra Sverige. Jarlen
Alf Erling s son, der paa denne Tid gjaldt mest i Kongens Raad,
vilde, at Islandingerne skulde boere sin Dccl af Krigens Byrder og
fik af Kongen udvirket et Opbud til Ven: at 40 Mcend af hver
Fjerding samt alle haandgangne Mand skulde indfinde ssg i Norge",
naturligviis for at deeltage i Landets Forsvar. Dette Opbud bragte
den islandske Prest, Gudmund Hallsssn, i Vegyndelsen af Sommeren
1286 til Island og havde Anbefalingsbreve med fra Kongen baade
til Rafn Oddsssn og til Biskop Arne. Hos den ferste modte han
Uvillie ; Bisioppen derimod tog sig strar med den stsrste Iver af
Sagen og fik virkelig Venderne i de Dele af Ven, hvor hans
Indflydelse var stsrst, til at underkaste sig Opbudet, fijont dette i
Almindelighed blev ilde modtaget som en ganske ny Fordring, der
syntes at stride mod Vetingelserne for Islands Forening med Norge,
og desuden mistanktes for at vcere unsdvendigt og blot Paaskud for
at aftvinge Folk Penge. Det faldt ogsaa virkelig hen; men den
Nidkjarhed, Biskop Arne havde viist for Kongens Bud, blev hsieligen
rost af Gudmund Hallsssn ved dennes Tilbagekomst til Norge, og vandt
ham Kongens Velvillie. Hertil kom, at Vifioppen nu ogsaa i Hirden
havde en varm Talsmand i sin Sosterssn Lovt Helgesssn, der efter
megen Modstand og mange Vansteligheder endelig havde faaet Ad
gang til Kongen og vundet dennes Naade og Gunst. Alt dette ha
vede Biskoppens Mod, og da han derhos, ifslge de Efterretninger han
fik fra Norge, havde Grund til at tro, at Erkestolen var bleven besat
med en Mand, der ivrigen vilde tåge sig af Kirkens Sag, nemlig
Chorsbroderen Eindride, saa begyndte han atter at flåa sig los, at
fremsatte sine Fordringer paa Kirkegodset og ercommunicere de Lceg
mcend, som havde taget det i Besiddelse.
Men nu satte ogsaa Lcegfolket sig i Bevagelse med Rafn Odds-
ssn og Erlend Olafsssn i Spidsen, og den fsrste lod paa Althin
get om Sommeren 1287, med samtlige Thingmcrnds Samtykke, alle
de Mcend demme utlcege, der af Vifioppen lode sig overdrage Kirke
gods, som efter gammel Net tilhsrte Lcegfolk. Han erklarede ogsaa
offentlig, at de, som Bifloppen havde bansat, fordi de — som denne
udtrykte sig — havde ranet Kirken, vare saglsse; og for at hceve
Almuens Fordom mod disse, omgikkes han dem selv uden al Sky.
Viskoppen besvarede denne Adfcerd ved at fortsatte sine Vanlysmnger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free