Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Striden mellem Erkebiskop lerund og hans Kapitel begynder igjen.
Saavidt var det kommet med denne Sag i Kong Erik Mag
nussons Regjeringstid. Det synes nu, som om Biskop Arne endelig
var bragt i den Stilling, at hans Modstand mod en lovlig Dom
maatte opgives, eller i alt Fald forvandles enten til en magteslss
Indsigelse, eller til en aabenbar Opstand mod al baade geistlig og
verdslig Magt. Og dog maa han alligevel have sundet paa nye
Udflugter; thi Sagen blev ikke tilendebragt forend under den vaafsl
gende Regjering.
Men fsrend den stavangerske Kirkestrid var bragt til dette
Punkt, var den nidarosiske igjen opblusset med fornyet Heftighed.
At Erkebiskop Isrund ikke fandt sig tilfredsstillet ved Forliget til Tau
tra, kan man let forståa, ligesom og at larledommet, som nu var
forenet med hans Erkebiskopsdsmme, ikke bidrog til at neddcempe hans
naturlige Overmod. Det lader til at have varet kort med hans lagt
tagelse af det sluttede Forlig. Han gik atter md paa Kapitelets
Ret, og en fornyet Appel til det apostoliske Scrde blev Felgen. Kon
gen synes nu at have opgivet Erkebistoppens Sag og overladt ham
at styre sin egen Kurs. At han derimod fremdeles har omfattet det
nidarosiske Kapitel med sin Velvillie, maa sluttes af hans Brev fra
Bergen af 13de November 1298. Ved dette nemlig kundgjsr han,
at han har tilstaaet Chorsbrodrene af Nidaros, sine egne Klerker"
Dommerret over ser Kommunens daglige Svende og Boder af dem i
alle Sager med Undtagelse af Drab, Lemlcestelse og Übodemaal, —
dog uforkrcrnket Erkebistoppens Frihed og Len. Han meddeler dem
derhos fuld Bemyndigelse til at sege og bilcegge alle de Sager Kon
gedsmmet vedkommende, som kunde forefalde i Kommun- og Prcebende-
Gaardene, i Hospitalsgaarden og paa Kirkegaarden nord for Christkirken,
saaledes at de skulde have alle Boder i lost Gods, men Kongen faste
Ejendomme. Denne Frihed skulde de have, saalcenge som det beha
gede Kongen ’). Man seer heraf, at Chorsbrsdrene utvivlsomt have
nydt Kongens Gunst, om han end vilde, at Erkebistoppens nylig til
staaede Nettigheder som Kongens Jarl ikke derved stulde formindstes.
Appellen til det apostoliske Seede bevirkede imidlertid, at Bomfa
cius VIII udncevnte Biskop Narve af Bergen og Peter Mata Chors
broder sammesteds til Inkvisitorer og delegerede Dommere i Sagen.
Disse droge i 1299 til Nidaros, og her fremstillede sig for dem Ka
pitelets Fuldmcegtige med Vegjcering, at de skulde afhsre Vidner an
gaaende Kapitelets Anklagepunkter mod Erkebisioppen. Klagen an
gik noget ncrr det samme, hvorom Striden for havde dreiet sig, og
desuden det, at Erkebiskoppen havde bersvet Kapitelet dets Segl,
Privilegier, Boger, Prydelser, og alt det Gods, som tilhsrte baade
l) N. Dipl. I. 80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
