Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Tredie Tidsrum.
ning, og denne lsd paa, at lon der i Bifkoftsdsmmet havde bestjaa
let ham; Erkebisioppen fordrede sig det Stjaalne gjengivet, og indtil
dette sieede, den Anklagede fastholdt. lon negtede reent ud Be
skyldningen, hvilken dog Erkebiskoppen tilbod sig at bevise. Dekanen
fastsatte da en Dag, paa hvilken Erkebiskoppen skulde fremfsre sine
Beviser, for at Sagen derpaa kunde have sit videre Gjcenge. Dagen
var den 11te August; men den hengik uden at Erkebisioppen lod hore
fra sig. Derimod rygtedes det, at han imidlertid havde efterstrcrbt
lon Elg for at fange ham og fore ham med sig til Norge paa det
Skib, han havde fragtet til Hjemreisen. Efterstrcebelsen mislpkkedes,
og Erkebifioppen seilede afsted fra Brugge uden at oppebie Afgjorel
sen af den Sag, han med saa megen Ophcevelse havde reist. At det
Hele var et nedrigt Paaskud af Erkebiskoppen for at faa lon Elg i
sin Magt og saaledes hindre hans Reise til Rom, er tydeligt nok.
Ester hvad der var foregaaet, kunde naturligviis Dekanen af Brugge
intet Videre gjsre ved Sagen, helst da Jons Uskyld nu maatte vcere
ham indlysende. Han opsatte den 19de August, ester Erkebistoppens
Afreise, en Kundgjsrelse, hvori Sagens Gang fremstillet,es ’), og dette
Dokument, kan man vel begribe, blev et vigtigt Indlceg i Kurien mod
Erkebistoppen, da lon Elg endelig naaede Rom.
Erkebiskop lorund kom imidlertid lykkelig hjem til Norge, forin
den hans Sammenstsd med lon Elg did havde kunnet rygtes i sit
sande Sammenhang. Han undlod naturligviis ikke at fremstille Ud
faldet af sin Reise i det for sig selv fordeelagtigste Lys, hvad enten
han nu virkelig havde udvirket nogen gunstig Kjendelse af Kurien eller
ikke. Men Chorsbrodrene lode sig — som det synes — ikke blende
ved hans Fremstilling ; de vilde opbie Udfaldet af sin egen Budsen
ding i Rom, fsrend de underkastede sig. Under Erkebistoppens Fra
voerelse havde Abbed Arne af Holm, ifslge pavelig Bestikkelse, den
Iste Juli 1301, tildsmt dem Indtcegterne af den meget omtvistede Mcr
rens Kirke Den samme Prcelat havde ogsaa, ligeledes ifolge pa
velig Bemyndigelse, bansat en vis Ingjald, Chorsbroder af Hamar,
og en Prest Audun med Tilnavnet loka, ganske vist Erkebiskoppens
Tilhcengere, fordi de havde lagt voldsom Haand paa det nidarosiffe
Kapitels Medlemmer, — en Vanscettelse, der senere voldte Abbeden
Übehageligheder, da de tyende Vansatte, og flere med dem, tilfsiede
ham Overlast i selve Christkirken, da han der den 29de October 1301
forrettede sin Andagt Den sidste Voldshandling foregik rimeligviis
ester Erkebisioppens Hjemkomst og neppe uden hans Vidende og Vil
lie. I ethvert Fald formildede saadan Fremfcerd ikke Chorsbrodrenes
’) Dokumentet findes udg. N. Dipl. 111. 51—53. 2) N. Dipl. 11. 55. ’) N
Dipl. 111. 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
