Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Tredie Tidsrum.
talenhed Undermcends Skyldighet» mod deres Overordnede, hvorledes
de skulde lyde disse, endog om der kunde vcere et eller andet at ud
scette paa deres Fremfcrrd. Han vendte sin Tale med Skarphed mod
Chorsbrsdrene, viste hvor ussmmelig deres Opforsel mod Erkebistop
pen havde vceret, og erklcerede, at de havde fortjent Revselse af den
verdslige Arm, ved Kongens Sverd.
Chorsbrodrene bleve forknytte ved denne haarde Tiltale; men
endnu vcerre bleve de til Mode, da Kongen selv reiste sig og talede
fsrst paa Latin og siden paa Norsk i samme Mening som Kansleren.
Kongen forelagde dem tyende Kaar: enten at de, som banlyste af Er
kebiskoppen, skulde vcere utlcege af Norge med alle sine Tilhcengere,
eller og at de strar paa Stedet skulde falde Erkebiskoppen til Fode og
lcegge sin hele Sag i hans Vold med Kongens og de bedste Mcends
Raad. De skulde uopholdelig forlade Modet, hvis de ei opfyldte
dette Kongens Bud. Chorsbrsdrene saa nu intet andet Raad for sig
end at gjore som Kongen bod. De stode op, faldt Erkebiskoppen til
Fode og lagde sin Sag i hans Vold.
Den folgende Dag blev Forliget mellem dem og Erkebiskoppen
forkyndt, og gjensidigt Lsfte aflagt om Fred og Tilgivelse
Dette ved Kongens kraftige Mellemkomst istandbragte Forlig har
man dog, de forudgangne Trudster uagtet, al Anledning til at an
tage for stottet paa, og vcesentlig stemmende med Forliget af 1297,
og fslgelig for ret gunstigt for Chorsbrsdrene. Det gav imidlertid
for Dieblikket Erkebiskop Isrund Skinnet af at vcere Seierherre; og
dette har det vel ogsaa vceret Kongens fornemste Dnske at udvirke for
Erkestolens egen Verdigheds Skyld. At gjsre noget virkeligt Skaar
i Chorsbrodrenes hjemlede Rettigheder til Erkebiffoppens Fordeel,
derpaa har han neppe nogensinde tcenkt. Isrund synes at have led
saget Kongen fra Msdet i Nidaros tilbage til Bergen, hvor han i
Aaret 1302 indviede den nye Apostelkirke, Kongens Kapel, til hvilken
Kong Magnus Haakonsssn havde i 1274 lagt Grundvolden i sin Ur
tegaard (^ra^gi-Sr). Den celdre Apostelkirke i Kongsgaarden blev da
nedreven 2).
Medens Erkebiskop Isrund i Nidaros ved Kongedsmmets Hjcelp
feirede et Slags Triumf over sine Chorsbrsdre, vandt disse en langt
vcesentligere Seier over ham i den pavelige Kurie. lon Elg havde
ester sin Ankomst til Rom arbeidet med Kraft og Held for sine Brs
dres og sin egen Sag. Han fik gjort en gjentagen Appcl mod Erke
biskoppen gjceldende og udvirkede, at Pave Vomfacius overdrog Sa
gens Underssgelse og endelige Afgjorelse til sin Kapellan, Magister
Baltram af Mailand, Archipresbyter og guckwr causarum npostaliei
’) Bp. Laur. S. c. 14, 15. 2) 3«l. 9fnn. 144, 180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
