Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Provinsialconcilium i Oslo 1306.
Kvinder som Ssstre i sine Klostre, saa forbydes dette strengellgen for
Fremtiden, under hvilketsomhelst Paaskud det end fieer ’). — Da stor
Skade afstedkommes derved, at en altfor stor Mcengde Personer optages
i Munke- og Nonne-Klostere, hvilket i sig selv ingen 3Ere medfsrer,
men derimod under Paaffud af Fattigdom, foranlediger Simoni og
andre Uordener", — saa bydes, at Klostrenes Ejendomme, faste og
rsrlige, siulle nsie beregnes af vedkommende Biskop, og i Forhold der
til et vist Antal Medlemmer bestemmes, hvilket Antal ikke maa udvides,
med mindre Klostrenes Evner forsges, og dog ikke uden vedkommende
Biskops scerlige Tilladelse.
Den sidste Artikel byder endelig, at da det paaligger Bisiopperne,
som Sjcelens Lceger at sorge for sine Undergivnes aandelige Helbred",
saa sial i enhver Kathedralkirke ansattes en kyndig, stikket og paalide
lig Prest, hvilken paa bestemt Sted til passende Tider kan vcere til
Tjeneste i Kirken for dem, der snste at skrifte for ham.
Ligesom ikkun de tilstedeværende Biskopper ncevnes i Vegyndelsen
som disse Conciliestatuters Udstedere, saaledes siges i Slutningen ikkun
de samme at have vedhcengt Dokumentet, der indeholder dem, sine
Segl 2). Dette findes at have vceret i Norge paa denne Tid den
sedvanlige Form for Concilie-Statuters Udstedelse, hvilken Form lader
slutte, at om end, foruden Biffovperne, andre Prcelater eller geistlige
Corporationer vare tilstede paa Provinsialconcilierne, eller der ved Fuld
mcegtige reprcesenterede, saa betragtedes dog endnu Bisiopperne alene
som Ihcendehavere af den egentlige besluttende Myndighed.
Man kan ikke andet end hoieligen rose Aanden ogsaa i dette
Provinsialconciliums Bestemmelser, hvilke, forsaavidt de ere nye, ikke i
noget Punkt gaa ud over det reenkirkelige Omraades Grcendstr. Ik
kun den forste Artikel synes at have maattet vcekke nogen Betcenkelig
hed hos den verdslige Statsmagt. Den stadfcester nemlig udtrykkeli
gen Erkebiskop Jons Statuter, hvorved ikke kan menes andre end de
bekjendte af 1280, hvori de forskjellige Banstilfcelde opstilles paa en
for den verdslige Statsmyndighed ncergaaende Maade, hvilke derfor
l) Herved maa sigtes til de saakaldte proventumenn og prnventukonur, om-
trent svarende til sutres conversi og sorores conver.<lw, nemlig Lcrgfolk,
som for Betaling lagde fig md i Klostrene, deels for der at nyde Ro og
Pleie, og deels tillige for at nyde godt af Klosterlivets formeentlige For-
tjenstfuldhed uden egentligen at underkaste sig noget Klosterlefte eller ind-
trcede som Ordensmedlemmcr. Den her anftrte Bestemmelses Hensigt er da at
afsiaffe den hidtil hersiende Sedvane, at Kvinder kunde indtages til Pleie i
Munkeklostere og Mcend i Nonneklostere som Lcegftstre eller Lcrgbredre Paa
ovennssvnte Maade, — en Skik, som naturligviis let kunde bringe Livet i
Klostrene i ondt Ord. Lcegststre — vilde man have — siulde blot optages
i Nonneklostrene og Lcegbrsdre i Munkeklostrene. ’) N. g. L. 111. 243—245.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
