Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Trebie Tidsrum.
Konge i det Hele, — en Stilling, hvoraf naturligviis hans farlige
Forhold til Kirken i mange Henseender blev paavirket.
Uagtet nu Haakon ved den omtalte Rigsarvefolge- og Rigsfor
myderskabs-Lov kunde synes at have sitkret sin Datter og hendes Af
kom Kongedsmmet, og Norge for, i det mindste i den ncermeste Frem
tid, at blive et Valgrige, — saa maatte det alligevel verre ham magt
paaliggende ogsaa itide at udsee sin Datter et passende Giftermaal.
Dette blev nu det nceste Maal for hans politiske Virksomhed.
Blandt Nordens davcrrende Fyrster stod udentvivl Hertug Erik
Magnusssn af Sverige hsiest med Hensyn til glimrende Egenfiaber.
Med Skjsnhed, det mest indtagende Vcesen og ridderlig Fcrrd forenede
han tidlig en Statsmands siarpe Blik. Men Ridderligheden, maa
man vel mcrrke sig, var i Ridderskabets Forfaldstid (og den var alle
rede indtraadt) en huul Glands, og det fjortende Aarhundredes Stats
kunst var renkefuld og samvittighedslos. I begge Henseender var
Hertug Erik en egte Son af sin Tid. For at tilfredsstille sin Lyst
til at glimre ved ridderlig Pragt blandt Sveriges Store tog han ikke
i Vetcenkning at udsue Landets Almue ved de tungeste Byrder, og for
at gjennemdrive sine crrgjerrige Planer brod han gjerne baade Tro
og Love, og dcekkede siden sit Brud med pralende og listige Ord. En
saadan Karakter var ikke let at gjennemflue for den Tids Nordmoend,
hos hvem Ridderstabet i sin egte anglonormanniske og tydsie Betyd
ning aldrig ret var indtrcengt, og som meer kjendte det af overdrevne
Ridderromaner, end fra det virkelige Liv. Dens glimrende Idre
blendede baade Norges Konge og Folk; og det var derfor intet Un
der, at Haakon, efterat have lcrrt Hertug Erik personligen at kjende,
fortrinsviis snstede ham til vordende Svigerson. Hertug Erik paa
sin Side greb med Begjcerlighed en Forbindelse, der lovede ham et
Nygstod for sine crrgjerrige Planer med Hensyn til Sverige, aabnede
ham Uvsigter til en indflvdelsesrig Indblanding i Norges Anliggen
der og overhovedet forespeilede ham Opfyldelsen af hans mest levende
Dnfke, at komme til at spille en glimrende Hovedrolle i hele Nordens
Statsrorelser. Paa et Mode ved Solberg i Gautelvens Munding om
kring Michaelsmesse den (29de September) 1302 fcestede den tyveaange
Hertug Erik den ikke stort meer end aarsgamle norske Kongedatter
Ingebjorg til sin Brud. Sin uegte men celdre Datter Agnes trolo
vede Haakon samme Aar til en af Norges indfodte Stormcend, H a ft h or
lonsssn, som ogsaa egtede hende nogle Aar senere.
Hertug Erik havde ikke bedraget sig i sine Forhaabninger.
Fra den Stund af at Kong Haakon havde kaaret ham til sin Svi
gerson optraadte han i hele Nordens Anliggender med forsget Kraft
og Virksomhed, og meget snart blev han, hvad han snskede : det Driv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
