Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Tredie TidSrum.
skriftlige Udfcerdigelser angik, selv om disse, som i Norge var almin
deligt, skeede i Landets Sprog. Kongens Kansler, der bessrgede disse
Udfcrrdigelser og havde Kongens Segl i Forvaring, maatte saaledes
voere en Mand af geistlig Dannelse, om han end ikke derfor nodven
digviis behovede at voere Geistlig af Vielse. Biflopperne og disses
Chorsbrsdre, eller og de hoiere Ordensgeistlige, Abbeder, Priorer og
deres Lige, vare altsaa de, til hvem Kongedommet i de ncrvnte Re
gjeringsanliggender var ncrrmest henviist. Men alle disse geistlige
Herrer havde sin scerlige Standsinteresse, der ikke altid stemmede med
Kongedsmmets Anskuelser.
De norske Kanger havde allerede lcenge indseet dette. Skjont de
ofte havde vceret nsdte til at benytte Bistopperne og andre hoie Prce
later i Underhandlinger med Udlandet, saa havde de dog altid und
gaaet at benytte dem ved skriftlige Udfcerdigelser i Landets indre An
liggender, eller som Vevarere af det kongelige Segl. Hertil havde de
altid valgt en af sine Hirdprester, Geistlige, hvilke i Egensiab af
sin Stilling i Kongens Hird stode i et engere Afhcengighedsforhold til
Kongedommet, og paa en Maade vare unddragne den biskoppelige
Myndighed, om end ikke aldeles i Formen, saa dog noget ncer i Vir
keligheden. Den af disse, hvem Seglet var betroet, kaldtes Kongens
Kapellan (knpallin). Efterat det anseeligere, heist vigtige Kans
le remb ed e var oprettet, hvilket spnes at vare skeet ved Kong Mag
nus Haakonsssn, saa var dette, til hvilket Udfserdigelsen af alle kon
gelige Vreve og Bevaringen af det kongelige Segl nu blev henlagt ’),
aldrig blevet overdraget nogen Biskop, men var blevet besat deels med
en etter anden af Kongen beroende Geistlig f. Er. en Provst eller
Chorsbroder ved et kongeligt Kapel, deels, som det lader, undertiden
med en vel studeret Lcegmand 2).
Forholdsreglen var klog og havde saa at sige vundet Hevd som
en Grundscetning i den norske Statsstprelse. At overholde, bestyrke og
udvide den, var Kong Haakon magtpaaliggende, helst nu da han mis
tcrnkte Biskoppernes aristokratisk-hierarchiske Hensigter; og for dette
Diemed foretog han sig at udvirke oprettet en egen anseelig og talrig
Klasse af Geistlige, hvilken saameget som muligt skulde unddrages den
biskoppelige Diocesanmyndighed, og derimod knyttes til Kongedommet,
— et Slags kongelig Hirdgeistlighed, om man saa maa kalde
’) Hirdskraa c. 21, N. g. L. 11. 409. ’) I Sverige og Danmark findes
jaevnligen, ja maaskee oftest, Bisiopper at have virret Kongernes Kanslere.
I den norsie Hirdskraa siges ikke engang udtrykkelig, at Kansleren skal
verre en Geistlig; og det synes han virkelig ikke altid at have vcrret.
Saaledes var vel neppe Kansleren Hr. Bjarne Lodinssen (Bernhardus Ludo-
vici) i Kong Erik Magnussens Mindreaarighcdstid nogen egentlig Geistlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
