Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Gn kongelig Kapelgelstllghed opretteS.
keligt Beneficium endogsaa med Sognestyrelse («ur» animarum), kun
at de ei vare avlede af Klostermcend, eller i Hor eller i Forbindelse
inden forbudne Led (in inoostu) ’). Det sidste vedkommer ikke umid
delbart Kapellerne, men viser, hvorledes Pave Clemens begunstigede
Haakon endogsaa i Ting, som udelukkende horte under Kirkens Om
raade, og hvori den verdslige Magt ellers ikke havde at indblande
sig. Med Paven paa sin Side torde nok Kongen vove en Dyst med
sine Vistopper. Den fsrste Kapelmagister var Finn Haldorsson,
der allerede i flere Aar forud havde vceret Apostelkirkens Provst eller
Prcepositus.
Saaledes krydsede da Kong Haakon, ved kloge Foranstaltninger
ad Lovgivmngens og Underhandlingens Vei, sit Riges baade verds.
lige og geistlige Stormcend i deres aristokratiske og hierarchifie Planer,
og det lykkedes ham virkelig ikke alene at opretholde Kongedsmmets
Uafhcengighed, men endogsaa at sammentrcenge i bet den hele Lands
styrelse fastere end nogensinde for i Norge havde vceret Tilfcelde. Len
dermcendenes eller Barenernes Verdighed og Navn forsvandt meget
snart af den norske Samfundsorden, og dermed det fremstrcebende
Stormandsvceldes egentlige Grundlag og Hovedststte. Ridderverdig
heden, som nu kom til at indtage den fsrste Plads ncest Kongedsmmet
i den verdslige Stat, ikke alene meddeeltes udelukkende af Kongen,
men knpttedes ogsaa, som en Hirdverdighed, paa det noieste til hans
Person. Landsstyrelsen ide engere Kredse tagdes vcesentlig i en Em
bedsstands Hcender, som udgik fra Kongedsmmet, og efter Haakons
Plan, paa det skarpeste skulde tilsees af dette. Geistligheden, der ikke
lcenger i Eet og Alt kunde underlcegges Kongedsmmet, blev i det
mindste paa det verdslige Felt henviist til undersaatlig Lydighed mod
Landsloven i alle de Dele, hvorpaa ikke Fritagelse var dem udtrykke
lig hjemlet af Kongen, idet derhos den almindelige Geistligheds Be
nyttelse i Statens Anliggender gjordes overflsdig ved den til Konge
dsmmets scerlige Tjeneste ffabte Kapelgeistlighed. Almuen endelig
tilstodes det at bevcege sig nogenlunde i de gamle, om Folkefrihcd og
Folkemagt mindende Former, dog under en sterk Indflydelse af Kon
gedemmet gjennem dets Embedsmcend, — en Indflydelse, der un
der den vedligeholdte splittede Thingorden synes ikke at have levnet
stort meer end en Skygge af den gamle, betydningsfulde Statsmagt
tilbage. I Korthcd og i vor Tids Talebrug: den Styrelsesform, som
Haakon, for at mode det frcmstrcebende Aristokrati, vilde begrunde i
Norge, og som det ogsaa i det Vcestntlige lykkedes ham, i det mindste
for sin Levetid, at istandbringe, var et i Kongedsmmct centraliseret
’) Suhm D. H. Kl. 903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
