Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erkebpns. larlsvcrrdlghed ophcrveS. Kaldelse til almindellgt Concllium,
Kirkens Kald og Verdighed, og at han ikke mindre af den fsrste end
af den anden Grund har sogt det ophcevet saasnart passende Leilighed
dertil gaves. Et Gode for Norge var det utvivlsomt, at denne Kilde
til mangfoldige Forviklinger snarest muligt tilstoppedes. Ligesom det
udtrykkelig i det omhandlede Brev siges, at hiin Overeenskomst i sin
Tid var fluttet uden Pavens Vidende og farlige Tilladelse", saale
des sindes heller intet Spor til, at Paven ved dens Ophcevelse er ble
ven adspurgt, eller i mindste Maade har blandet sig i den Sag.
Kort ester sinder man Eilif i Tunsberg, hvor han den 20de Ja
nuar 1310 modtog Pavens Kaldelse til et forestaaende almindeligt
Concilium ’). Pave Clemens V havde ved den franske Konges, Phi
lip den Smuttes, Indskydelser ladet sig bevcege til at laane sin Haand
til den rige og mcegtige Tempelordens Undertrykkelse. Denne Volds
handling begyndte i 1307 med alle Tempelherrers Fcengsting i Frank
rige. Den blev billiget af Paven i 1308; og idet nu denne ved en
Rundskrivelse af 12te August samme Aar underrettede alle den romerske
Kirkes Prcelater i hele Europa og ligeledes alle Konger og Fyrster
om de store Forbrydelser, for hvilke Ordenen befkyldtes, og paa Grund
af hvilke dens Medlemmer skulde fcrngsies og dens Ejendomme lcegges
under Beslag, indbod han tillige til et almindeligt Concilium i Vienne, der
skulde afholdes i October Maaned 1310 deels for denne Sags Skyld,
deels for andre Christenheden magtpaaliggende Sager, blandt andre
Christendommens Forsvar mod de Vantroende Det var udentvivl
dette Brev, som Eilif modtog i Tunsberg den 20de Januar 1310.
Veskyldningerne og den haarde Fremfcerd mod Tempelherrerne vedrorte
ikke scerligen Norge eller dets Skatlande, da Ordenen der hverken vi
des at have havt Medlemmer eller Ejendomme. Men paa Conciliet
maatte ligefuldt den norske Kirke representeres. Conciliet blev imid
lertid udsat til October det folgende Aar, og en ny Kaldelse udgik i
denne Anledning den 4de April 1310,. hvilken findes at vcere bleven
Biskop Arne af Bergen forkyndt den 15de Juni samme Aar
Det er sandsynligt, at Kaldelsen til Conciliet i Forbindelse med
dettes Udscettelse har beveget Eilif til ogsaa at udscrtte sin Reise til
Kurien, da nu hans Indvielse og hans Mode paa Conciliet hensigts
mcessigst kunde fkee under Eet, og en dobbelt Reise derved spares.
Foruden den udvalgte Erkebiskop vare Bisiopperne Helge af Oslo og
Arne af Vergen udseede til at overvare Conciliet ligesom ogsaa
Befuldmcegtigede (pl-ocuratores) fra Nidaros, Bergens og rimeligviis
’) Isl. Ann. 198. ’) Suhm D. H. Xl. 597, (efter Varth. Mssr. L. 584),
jfr. Sv. Dipl. 11. 544—552, hvor Pavens Breve i denne Anledning til
Sveriges Geistlighed og til Sveriges Konge findes. ’) Suhm D. H. XI.
654. Suhm D. H. XI. 597.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
