Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Utidig Appelleren til Paven og Anvendelse af Bannet.
— eller saa sig nodsaget til alligevel at overdrage sin Dommermyn
dighed til Fuldmcrgtige i Landet selv, hvilke havde kunnet udfindes
uden dell lange Omvei om Kurien. Men Sagen var, at Pavedem
met var avindsygt ikke alene paa den verdslige Statsmagt, men og
saa paa Metropolitanmagten og paa de ncttionale Kirkers Selvstcendighed.
Deraf de mange af Paverne selv fremkaldte Brud paa den engang op
stillede Orden for den kirkelige Dommermyndighed og senere ogsaa paa
Kirkens Valgfrihed. Et Gode var dog forbundet med det omtalte
Appelvcestn, skjent det ttev dyrt betalt, — og det var den uafbrudte
levende Forbindelse med Rom, eller med de sydlige Lande, hvor Pa
ven havde sit Scede; thi derved naaede ganske vist mangen Lysets
Straale, om end ikke üblandet med Fordervelse, med Hast til det
fjcerne Norden, hvilken ellers langt senere, maastee forst efter Aarhund
reder, havde kunnet finde Veien did.
Hvad angaar den sdste Anvendelse af Bannet inden Kredsen af
selve Kirkens Personer, da falder det let i Vinene, hvor farlig denne
Misbrug var for Kirkens egen Anseelse, og hvor undergravende for
den hele hierarchiske Bygnings Fasthed. Vannets Anvendelse paa
Geistlige i Sager, som hverken angik Lcere eller Seder, men ene og
alene recnt verdslige Ting, maatte jo ganste naturligt svcekke dets Be
tydning i Almeenhedens Vine, give det,Udseende af et blot og bart
retsligt Tvangsmiddel, af en Gjenvei til at opnaa Viemed, hvisLov
lighed, ja Christelighed ofte var hoist tvivlsom. Og naar nu dertil
med Bannet, netop paa Grund af dets übesindige Anvendelse, meget
ofte blev underkjendt for en hsiere Domstol, eller ganske frugteslost
paa Grund af Udstedernes Magteslsshed til at scrtte det igjennem, —
saa maatte jo dette end yderligere svcekke dets Virksomhet» ikke alene
inden, men ogsaa udenfor Geistlighedens Kreds. Man kan da ikke
undres over, at den verdslige Landsstyrelse tidt og ofte haardnakket
modsatte sig dets Anvendelse i Sager mellem Geistlige og Lcegfolk og
overhovedet betragtede det som et Slags Voldsmiddel i Geistlighedens
Haand, hvilket man neie maatte paasee, ikke blev anvendt paa Almuen
blot for at aftvinge denne stedse vorende Bidrag til Kirkens jordiske
Nigdem og Valde.
Pavelige Pengekrav paa den norsk» Geistlighed. Provinsialconcilium i denne Anled
ning i Nidaros. Kongens «msorg for Finnerne. BissopSssifter i Norge. Nye
Pengekrav fra den pavelige Kurie.
Saagodtsom i Hcelene paa de fra Conciliet i Vienne hjemven
dende norske Prcrlater kom ogsaa Pave Clemens V’s Pengekrav til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
