- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
182

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

,
182 Tredie Tidsrum.
hans Tilbud om en hemmelig Underhandling modtaget; og Hertugen
holdt denne Gang sit Lofte, idet han virkelig ved Paasketid 1310 ov
lsste sin Hcer. Ved Underhandlingene blev forresten, som det lader,
ikke alene Fornyelsen as Hertug Eriks Trolovelse med Ingebjerg Kong
Haakons Datter aftalt, men ogsaa Planen udkastet og Betingelserne
fastsatte for et Egteskab mellem Eriks Broder, Hertug Valdemar, og
Haakons Broderdatter, der ogsaa hed Ingebjsrg, Kong Erik Magnus
sons efterladte Datter ’).
Da Hertug Erik aftakkede sine Leietropper, havde han allerede
temmelig sikkre Udsigter til ogsaa at opnaa et Forlig med den danste
Konge. Denne felte sig udentvivl sterkt svcekket ved det sidste uheldige
svenske Tog, og var desuden vel meer og meer kommen til den Over
bevisning, at hans Svoger, den svenske Konge Birger, ved sin Udyg
tighed selv forspildte sin Sag og ikke fortjente de store Opoffrelser, som
den danske Konge allerede lange havde gjort for ham. Kong Erik er
hertilmed ganske vist selv bleven smittet af den almindelige Beundring
for den glimrende svenske Hertug, og kan af mange Grunde have sn
fket at drage ham til sig, naar dette kunde siee uden at Kong Birger
og hans Sen derved ganske ovgaves. Dette fordrede nu ikke Hertug
Erik. Han har neppe sundet Tiden moden for at han selv kunde gribe
ester Sveriges Krone; men sin Magt i sit Fcrdreneland havde han
saaledes grundfcestet, at han for det ferfte en Stund kunde taale en
elendig Skyggekonge ved sin Side. Sterre Vanskeligheder afstedkom
den i Kjebenhavnerfreden bestemte Trolovelse mellem den norske Inge
bjerg og Junker Magnus Birgersssn. Hertug Erik vilde nu igjen
gjerne selv have Kongedatteren, og Kong Haakon havde intet imod en
Fornyelse af den gamle Trolovelse; men Hertugen maatte da — for
drede han — selv bevirke Ingebjsrgs Trolovelse med Junker Magnus
paa en cerefuld Maade hcevet. Dette var derimod ikke efter den danste
Konges Duste. Deels fandt han sig nemlig forpligtet til at vaasee
sin Ssstersens Junker Magnus’s Tarv, deels havde han vel allerede
opgjort hos sig en anden Egteskabsplan for Hertug Erik, hvorved
denne ved ncer Svogerstab kunde knyttes til ham selv.
Under disse Omstamdigheder synes Hertug Erik, som oftere, at
have spillet et heist tvetydigt for ikke at sige trolest Spil, om hvilket
muligen Kong Haakon ikke har vceret ganske «vidende. Hertugen gav
tilsyneladende efter for den danske Konges Dnster med Hensyn til Eg
testabssagen, og Fredsunderhandlinger aabnedes nu om Sommeren
1310. De dreves ferst i Kjsbenhavn, hvor Kong Haakon personlig
var tilstede, og de fuldendtes i Helsingborg. Her fluttedes den 17de
Juli en almindelig Fred mellem Nordens Riger og Fyrster, hvorved
’) Suhm D. H. XI. 672, jfr. Ssts. 647.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free