Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Erkebp. Eilif opfordres til at verne om Upsals Kirke.
Uroligheder have varet Modets Gjenstand. Formodningen bestyrkes
derved, at netop ved denne Leilighet» Opfordring stede fra svensk Side
til Erkebiskop Eilif, om at tåge Upsals Kirke under sit Vern mod mu
lig Overlast.
Den tidligere indre Strid i Sverige mettem Kongen og hans
Brsdre, havde, som let kan tcenkes, frembragt megen Retsusikkerhed i
Landet, og selv i den senere Frebens Tid var denne Usikkerhet» ei ganske
forvunden. Hertil kom, at alle de tre Fyrster trcengte til Penge og
derfor bebyrdede sine Undersaatter med haarde Paalceg. Arken gik
heller iffe fri for det atmtntetige Tryk, og der blev ikke altid saa noie
hegnet om dens Ret af de forskjellige Styrere, stjsnt de tre Vrsdre
viftnok i det Idre alle gave sig Mine af Gudsfrygt og sErbsdighed
for Geistligheden. Kirkens Personer, iscer dens Prcelater, vare des
uden selv for en stor Deel Partimcend, der enten holdt med Kongen
eller med Hertugerne, og som paa sine Partimodstanderes Bekostning
ssgte at tilvende sig hvad Fordeel de kunde. Hensyn til denne ten svenske
Kirkes mislige Stilling maa have bevceget ten udvalgte Erkebiskop af
Upsal, Olaf Bjsrnsssn, til at paakalde Pavens Beskyttelse for sig og
sit Kapitel; og Johannes XXII udstedte i denne Anledning den 3die
Februar 1317 fra Avignon en Skrivelse, hvori han paalagde Erkebi
stoppen af Nidaros, samt de svenske Biskopper af Skara og Vesteraas
at verne om den upsalske Kirkes Tarv og Frihed ’), — et Paalceg
som forresten, for Erkebiskop Eilifs Vedkommende, vidner om den An
seelse og Tillid, han ned baade i Kurien og hos den svenske Geistlig
hed. Den 16te Juli 1318 sinder man, at Mag. Nikolaus Sigfasts
ssn, Canonicus af Upsal og Pavens Sendebud i Sverige (summi
pontificis . . ad pgrtes re^ni Bveci’N nuncius llspuwlug), hariPrce
monstratensernes Kloster i Tunsberg personlige» foreviist Erkebiskop
Eilif, i Overvar af Biskopperne Helge af Oslo, Audfmn af Bergen
og Haakon af Stavanger, samt Eystein Klosterets Abbed, Finn Hal
dorsssn kongelig Kapelmagister, Ivar Olafsssn Kongens Kansler og
flere trovcerdige Mcend, hiint pavelige Brev i Original, over hvilken
Handling et Notarial-Dokument, indeholdende Afskrift af Brevet, blev
optaget 2). Dette kan ikke forklares anderledcs, end at ten svenske og
scerligen Upsals Kirke herved har forlangt den norske Metropolitans
Bistand og Beskyttelse, og det paa Grund af den Forvirring, som ester
de svenske Hertugers Dsd og den almindelige Opstand mod Kong Bir
ger var indtraadt* i hele den svenske Nigsstyrelse. Det bliver saaledes
saagodt som utvivlsomt, at baade Kirke og Stat i Sverige have hen
vendt sig til Norge om 93iftant ; og om ikke kraftigere og meer umid-
’) Sv. Dipl. 111. 308—310. 2) Ev. Dipl. M. 369 (est. Varth. Msir. L
671), jfr. Suhm D. H. Xl. 837.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
