- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
193

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

193
Magnus Erlksftn bliver Norges og Sveriges Konge.
Virgers Afscettelse maatte agtes for ugjenkaldelig udtalt, for en alle
rede indtraadt Kjendsgjerning, saa havde dog hans Son, Junker
Magnus, fijont for Dieblikket det hertugelige Partis Fange, ingen
lunde ved sin Faders Vrsde fortabt sin egen Ret, som tidligere valgt
til sin Faders Eftermand. Men Stemningen hos det seirende Parti
i Sverige var nu saa ophidset, at det ligesaa lidet vilde vide af Mag
nus Birgersssn, som af Birger selv til Sveriges Konge; hvorimod
det med een Mund fordrede Hertug Eriks Son, som det havde i sin
Midte, hcrvet paa Sveriges Trone. Denne Svenfkernes Beslutning,
som Haakon ikke med Sikkerhed havde kunnet forudsee, kom saaledes
strar efter hans Dsd til Modenhed, og sattes uopholdelig i Verk med
den stsrste Vestemthed og Kraft, idet Folkets almindelige Stemme kaa
rede Norges Arving til Sveriges Konge.
Dette Tilfcelde laa, som sagt, udenfor Haakons Formynderskabs
lov, hvilken de af ham udncevnte Nigsstprere havde edeligen forpligtet
sig til at overholde, og fra hvilken deres hele styrende Myndighet»
udgik. Under saadanne Omstcendigheder synes det norske Stprelses
raad ikke at have trostet sig til at handle paa egen Haand med den fulde
kongelige Myndighed, som Haakon havde lagt i dets Hcender, saa
meget mindre da det ikke havde den unge Konge, i hvis Navn det
skulde styre, i sin Midte. Maaflee har det heller ikke sundet Stem
ningen i Norge, helst blandt Nigets svrige Stormcend, saa gunstig
for sig som det kunde enste til ene at optrcede afgjerende i en saa
vigtig Sag. Vist er det, at Norges og Sveriges indbyrdes
i den forestaaende Forening under een og samme Konge bestemtes fra
norsk Side ikke ved det norfie Styrelsesraad, men ved en sterre For
samling af Norges fornemste Stormcend, der kaldede eller ukaldede
havde indfundet sig til et Raadsmode ikke lange eftcr Kong Haa
kons Dod.
Medens ogsaa i Sverige de geistlige og verdslige Hevdinger
samlede sig i Uvsal til en Herredag eller Rigsdag for at vcelge sin
Konge, afgik i Juni Maaned et svenskt Gesantflab til Norge med
Biskop Karl af Linkjsping i sin Spidse. Dette traf sammen i Oslo
med ovenncevnte Rigsforsamling. Tredive norske Herrer, nemlig Kans
leren Ivar Olafssen og 29 deels Lendermcrnd deels Riddere, ncevnes
som tilstedeværende, samt desforuden Erkebiskop Eilif, der rimeligviis
i Egenskab af et Slags Nigsvikar har indtaget Forscedet, og Biskop
Haakon af Stavanger, maaflee som den anden Rigsstyrelsesraadet
tilforordnede Biskop. Andre norske Viskopper ncevnes ikke udtrykkelig
som ncervcrrende. Underhandlingerne mellem de svenske fuldmoegtige
Sendemcend og de norske Herrer dreves den 26de, 27de og 28de Juni
i Oslos Viskopsgaard og lededc til en Overeenskomst, der beedigedes
Kevser. Dcn norfle Kirks Historie. 11, 43

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free