Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Tredie Tidsrum.
verdslige Styrelse, der i Kong Haakon Magnusssns Aand hadede Ban
net, navnligen anvendt som et Middel til at ssge Kirkens Nettighe
der uden Lovens Mellemkomst, samt til at aftvinge Lcegfolket Ydel
ser, hvortil det ikke ifolge Loven var udtrykkelig forftligtet. Hvad
endelig de talrige Bestemmelser om Presterne og P r este moderne
angaar, da vidne disse alle om en virksom Stroeben ester at overholde
streng Orden baade i Kirkestyrelsen og Gudstjenesten og Sogneforhol
det, hvilken Strceben sikkert maa have baaret sine gode Frugter. Det
bergenske Provinsialconcilimn af 1320 maa overhovedet agtes for et
as de mcerkeligste for det Indblik, dets Bestemmelser give i den norske
Kirkes davcerende indre Forholde, hvilke med Hensyn til Tidsalderen
vise sig i et gnnstigt Lys.
Mod Biskop Vilhjalm af Orknserne ’), der varen af de
i Conciliet deeltagende Prcelater, fremsattcs under hans Ophold i Ber
gen flere Klagepunkter fra Erkebiskoppens Side.
Da Biskop Vilhjalm, heder det, i hele Provinsen havde et ondt
Rygte, saa havde Erkebiflovpen tidligere ladet hans Bifkopsdomme vi
sitere ved Kormak, Archidiaconus af Suderserne og Grimar Ormsssn
Prcebendarius af Nidaros. Disse havde under sin Visitation etter
strar ester dennes Fuldendelse afgioet en Indberetning til Erkebifiovpen,
der var til Bisiop Vilhjalms Fordeel. Han havde, sagde de, modta
get dem med Forckommenhed og underststtct deres Visitation. De
havde paa denne erfaret, at Manglerne ved Kirkerne meer havde sin
Grund i hans Formcends Efterladenhed, end i hans egen; han havde
ikke i kort Tid kunnet bode paa disse Mangler, men havde lovet at
det skulde flee og anviist Midler dertil af sine Indkomster. Hvad de
onde Rygter om hans Opfsrsel angik, som Erkebiskoppen iscer havde
paalagt dem at underssge, da kunde de forsikkre, at de vare usande;
og iscer var dette Tilfcelde med de Beskyldninger, der vare ham gjorte
for Ukydskhed
Men ganske anderledes maa Visitatorerne senere have forklaret sig for
Erkebifioppen, hvad enten dette nu er steet ifolge nye dem tilkommende
Oftlysninger, eller fordi de i sin fsrste Indberetning have ladet sig
utilborligen paavirke af Vistoftpen og dennes Venner, til hvilke Mag
nus Jarl af Verne og hans Brud Cacharina synes at have hort.
De sees nemlig nu at have udsagt, at de ved nsiagtig Ransagning
havde sundet, at Biffoppen, til Skade baade for Kathedralkirkens og de
biskoppelige Bygningers Vedligeholdelse og for Presternes Underhold,
havde formindstet Stolens Gods ved Afhcrndelse og Forlening; — at
han ei canonisk havde bortgivet noget geistligt Embede, men antaget
’) Indviet 1310, f. o. f. 11. 153 f. 2) Suhm D. H. XII. 37 (ester Barth.
Msir. L. 134—136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
