Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Mskopssiifter i ben norske Kirke.
Ved denne Tid dsde endelig ogsna Biskop Audun Thorbergs
ssn Rande til Hole. Uagtet han i sin Embcdstid havde adfiillige
Stridigheder med enkelte af Nordlandets Prester, og i Vegyndelsen
ikke var saa ganske vel anseet, fordi han var en Udlamding og ikke
ret vant ved Landets Skik, saa erhvervede han sig dog efterhaanden
et godt Lov af Folket baade for Embedsvirksomhed og for Gudsfrygt,
geistlig Lcerdom og Veltalenhed. Han holdt Skolen ved sin Kirke
i god Stand og forssrgede den med velstikkede Lcerere. Allerw.est blev
han dog priset for sit Hsvdingesind, sin Pragt og Gjestfrihed. Han
byggede meget baade paa sin Kathedralkirke og paa sin Bistopsgaard,
og ved sin Gjestfrihed gjorde han sig mangen Modstander til Ven.
Det fortcelles om ham, at naar han, som ofte kunde jkee, havde Stev
nemsde hjemme paa Hole med sine Uvenner, og der saa under deres
Forhandlinger meldtes, at Maaltidet var rede, pleiede han at sige
til sine Modstandere: Lader os nu gaa til Bords! vi stulle ikke give
Maden Skyld for, at I ere utilfredse med mig." Naar han da med
Munterhed havde bevertet dem rigeligen, havde han tillige som oftest
omstemt deres Sind, saa at de forligede sig med ham og lagde sin
Sag i hans Vold. Hans Adfcerd mod sin fordums Modstander
Laurentius Kalfsson viser ogsaa hans Sindelag fra en fordeelagtig
Side. Laurentius holdt dengang til i Thingsre Benedictiner-Kloster,
hvor han i 1316 endogsaa lod sig vie til Munk, samtidig med sin unge
Son Arne, som han havde avlet i Norge, og som kort forud var
kommen over til ham. I Forstmngen gav Biskop Audun kun liden Agt
paa ham, men siden drog han ham meer og meer til sig, forligede sig
fuldkommen med ham og satte sin Datterssn Eystein Raud i Skole hos
ham i Thingore. Audun kom ikke til Provinsialconciliet i 1320; men
senere samme Aar, eller ogsaa i det selgende drog han til Norge og
opholdt sig i Nidaros hos Erkebiskop Eilif den sidste Vinter af sit
Liv. I Julen 1321 holdt han et herligt Gjestebud, som vårede i
mange Dage, og i hvilket Erkebifloppen selv var tilstede. Men
under dette Gjestebud blev Audun syg, og hans Sygdom tog til under
Legebehandlingen. Lcenge stred han imod og var hver Dag hos
sine Gjester og deeltog i deres Glcede. Men for Gjestebudet var
stuttet, blev han saa svag, at han maatte gaa til Sengs, hvilket han
gjorde efterat have taget en vakker Affied med sine Gjester, og paa
lagt dem at forblive der Gjestebudet til Ende, hvorledes det end gik
med ham. Hans Sygdom tiltog nu, og da han ncermede sig Doden,
kom Erkebiskop Eilif til ham for at raadfsre sig om hvo der helst skulde
kaares til hans Eftermand. Audun anbefalede da fremfor alle Andre
Broder Laurentius Kalfsson baade paa Grund af hans Guds
frygt og hans Lcrrdom og Dygtighed. Erkebiskopven gjorde nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
