Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Tredie Tldsrum.
aldeles uindstrcrnket i sit Rigsformandsiab. Man sinder, at han jcevn
ligen har havt Samtrcede og Overlcegninger med de Rigets Stor
mcrnd, som efter celdre Anstuelse betragtedes som Kongedsmmets na
turlige og selvsirevne Naadgivere, og blandt disse indtog Erkebistoppen
og Bistopperne fremdeles, som allerede i meer end eet Aachundrede
havde voeret Tilfcelde, den forste Plads.
Norge stod, som allerede for er bersrt, ved denne Tid i et fiendt
ligt Forhold til det russiste Rige i Novgorod og de dette underlagte
tschudiste Folkefcrrd. Landets nordlige Dele havde i Kong Haakons
Tid varet udsatte for Russers, Finners og Karelers Herjetog, og efter
hans Ded blev det hermed endnu vcrrre Da Angriberne deels
vare, som det lader, virkelige Hedninger, deels Horte til den grcest-rus
siste Kirke, hvilke den romersk -katholfie ansaa som kjcetterst, og hvis
Tilhcrngere den ikke regnede for bedre end Hedninger, — saa var det
ganske i sin Orden, at den norske Styrelse henvendte sig til Paven for
at erholde dennes Bestemmelse for, at Nordmcendenes Kamp mod hine
Fiender skulde ansees for en hellig Krig til Christendommens Forsvar.
Pave Johannes XXII udstedte ogsaa fra Avignon den 10de Februar
1323 et Brev til alle Troende i Norge, i hvilket han meddeelte alle
dem, som dode i Kampen til Norges Forsvar mod de hedenske Finner
og Vjarmer, den samme Syndsforladelse, som Enhver fik, der drog
det hellige Land til Undscetning
En saadan Opmuntring fra Kirkens Side kunde ogsaa hoielig til
trcenges. I dette sammx Aar 1323 stede nemlig et odelceggende Ind
fald af Russerne paa selve Haalogaland, hvor de brcendte Bjarks,
Drotsetens egen Gaard ’). Opfordringen til Erling, at tåge sig kraf
tigen af Rigets Forsvar paa disse Kanter, blev saaledes, endog af
private Hensyn, saa meget meer paatrcrngende. Men der maatte for
uden de pavelige Lofter ogsaa overordentlige Pengebidrag til for at
gjore Forsvaret virksomt, og Nigets Skat var ved Hertuginde Inge
bjsrgs ufornuftige Vdsien udtsmt. Under disse Omstcrndigheder ka
stede Drotseten sit Blik paa den norske Kirke, som den der i en Sag,
hvilken saa ncer angik Christendommens Opretholdelse i Norge, var
skyldig at hjcrlpe Staten efter Evne med Pengemidler. Han indledede
Underhandlinger herom med Norges Bistopper, og, da han fandt i det
mindste enkelte af disse uvillige til at komme hans Vnsker imode, ogsaa med
selve den pavelige Kurie. Udentvivl har han handlet herom allerede
paa et Naadsmsde i Bergen i September eller October Maaned 1324,
ved hvilket Erkebistoppen og Vistopperne Salomon af Oslo og Aud
finn af Bergen vare tilstede^); senere paa et Raadsmsde i Nidaros
’) Suhm D. H. XII. 148. ’) Suhm D. H. XII. 82 (efter Bzovius og Raynald).
’) Isl. Ann. 218. 4) Suhm D. H. XII. 94; Sml. V. 543—547.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
