Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Tvist mellem Drotseten og Bisiopperne.
fremtvunget i Styrelsesformen, forsgede for Dieblikket Spendingen
mettcm dem og Drotseten, der ikke savnede et mcegtigt Tilhang blandt
Lcegfolket, iscer blandt de verdslige Stormcend. Man sporcde allerede
dette om Hosten og Vinteren ncest efter Provinsialconciliet i adfiillige
Optrin i Bergen, hvor Drotseten og muligen ogsaa den unge Konge
forblev Vinteren over 1327—1328 ’). De verdslige Store bare, som
let kan tcenkcs, iscer Nag til Viflop Audfinn, hvilken de vistnok, og det
med Grund, ansaa for Sjcelen i det hierarchiste Modstandsparti; og
de synes at have villet prove hans Standhaftighet, ved at vcekke Uvillie
og Opscetsighed mod ham hos Folket i Bergen.
Man valgte til Udgangspunkt Tiendesvorgsmaalet, der endnu i
mange Henseender maatte ansees som uafgjort, saalcenge der fandt en
Baklen Sted mellem celdre og nyere Grundscetninger for Tiendes
Idelse, iscer med Hensyn til Tiende af Gaardleie. En vis Svein
Sigurdsssn 2) Klerk, Underfehirde eller Underfiatmester i Bergens Kongs
gaard, altsaa en af Kongedsmmets Embedsmcend, vegrede sig haard
nakket for at erlcegge Tiende af sine Gaarde i Byen, hvilken Tiende,
i Fslge Biskoppens Paastand, nu udrededes af de bedste Mcend ordent
ligen og godvilligen. Hvergang Bifiovpen tiltalte ham i denne Sag,
svarede han kun trodsende, at han aldrig havde betalt og aldrig heller
skulde betale Tiende af sine Gaarde; og da han mcerkede, at Biskop
pen om Hosten 1327 agtede at gribe til alvorligere Midler mod ham,
satte han hele Byen op mod Biskoppen og Kirken, og fik Drotseten
samt Lagmanden i Kongens Gaard, Hr. Guttorm Kolbjornsssn °), til
at deeltage i Stemplingen. Biskoppens Modstandere holdt i denne
Anledning mange Moder hos Prcedikebredrene, hvilke altsaa nu som
oftere forhen maa have optraadt fiendtligsindede mod den verdslige
Geistlighed ; og man tilkaldte til et saadant Mede alle Herremcend
(Kei-i-amonn), som dengang vare i Staden og alle Husbonder. Gut
torm Kolbjsrnsssn forte Ordet paa Modet og yttrede blandt andet,
at Bistopperne og deres Chorsbrodre ei vilde standse, for der blev
’) At Drotseten og Kansleren begge vare i Vergen den 14de September 1327,
seer man af det ovenfor Anftrte ; at de ogsaa vare der den 12teMarts 1328,
sees af et Besiyttelsesbrev for Michaels Kloster i Bergen af denne Dag, udstedt
i Bergen af Kongen og hans Raad med selgende Slutningsformular: Til
sandt Vidnesbyrd, at vort (Kongens) Raad har saa samtykket, satte med vort
(Kongens) Segl Hr. Erling Vidkunssen, vor Drotsete, sit Segl for dette
Brev — — Hr. Paal Vaardsftn, vor Kansler bestglede, Ivar Auduns
sen sirev" (Munkelivsbogen). At begge have vcrret i Bergen Vinteren over,
synes allerede heraf klart, og bestyrkes fuldkommen ved den nu selgende Be
retning, der egentlig firiver sig fra Bisioft Audsinn. Den unge Konges Ncer
vcrrelft hos Drotseten og Kansleren ved denne Tid er usilkrere, men dog
gansie sandsynlig. 2) Suhm D. H. XII. 172, 198. ’) Om denne ste
Sml. I. 160—164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>