Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Nibaros’s Kathedralkirkes Brand. Vp. Audfinns Virksomhet» og Ded.
95.
NidarosK Kathedralkirkes Brand. Biskop Uudfinns Birksomhed og Dyd. Flere Bi,
skopsslifter. Grling Vidkunssvn afgaar som Drotfete, og den unge Kong Magnus
Vrikssvn optrcrder som felvstyrende. Erkebiskop Mliss Dod.
Paa denne Tid hendte i Nidaros en stor Ulykke. Den pragt
fulde Kathedralkirke, Christkirken, afbrcrndte den 4de April 1328, som
var 2den Paafiedag. Ikke alene alt Trcrverket i den brcrndte, men
ogsaa- meget af Murverket, Steenpillarer og Steenbuer baade foroven
og forneden, tog Skade, ligesom Klokker og mange andre Klenodier
sdelagdes. Erkebistop Eilif udstedte den 12te August fra Nidaros
Rundskrivelser til alle sine Lydbistopper, hvori han forkyndte dem denne
Ulykke. Christkirken — siger han deri — kunde kaldes en Krone og
Prydelse ikke alene for Norge men og for flere Lande, paa Grund af
den hellige Olafs Anseelse, der hcrdrede den ved sin Ncrrvcerelse,
og med sine herlige Jartegn og sit Forbensord (ul-naSnrors)". Han
skildrer Vdelceggelsen paa Murene som saa stor, at man kunde vente
sig end sterre Skade, hvis de ei snarligen bleve istandsatte. Men her
til havde han ei selv Evne. Derfor henvendte han sig til alle Guds,
den hellige Olafs og sine Venner" med Bon om Hjcrlp til Kirkens
Gjenopbyggelse, idet han mindede om den ZEre og Sjcelehjcelp, hvori
de derved kunde vorde deelagtige, og scerligen om de Indulgenser,
som Paven havde forundt alle dem, der bidroge til dens Opfsrelse ’ ).
Dette Erkebiffoppens Opraab havde til Folge, at der overalt i Pro
vinsen blev bedet for Nidaros’s Kirke, og at store Gaver til den bleve
samlede 2).
Biskop Audsinn af Bergen havde, samtidige» med sin ovenomtalte
Tvist med Drotseten og Raadet, mange andre vigtige Sager at tåge
Vare paa, og hans Adfcerd med Hensyn til disse vidner, ligesom
alt hvad for om denne Prcelat er berettet, om hans Virksomhed og
Nidkjcerhed for sin Vistopsstols Tarv og 3Ere.
I 1325 kom for Audsinns Domstol i Bergen en Heresag. Den
for Anvendelse af Trolddom beskyldte var en Enke, Ragnhild med Vge
navnet Tregagaas. Hun havde allerede i sin Mands levende Live havt
utilladelig Omgang med en vis Baard, skjent hun var bestegtet med
ham i forbudne Led. Af Kjcerlighed til ham og for at forstyrre hans
egteskabelige Forbindelse med en Vergliot havde hun nu indladt sig
paa at eve overtroiske Trolddomsgjernmger og fremsige visse
Besvergelser, hvilke hun havde lårt i sin Ungdom. Da Rygtet herom
blev meer og meer udbredt, stevnede Viskoppen hende for sig den 28de
Januar, men kunde da ingen Tilstaaelse faa af hende. Hun blev imid-
!) Sml. v. 561—563^ Vp. Laur. S. c. 57; Isl. Ann. 224. 2) Vp. Laur.
S. c. 57. At dette ikke alene sieebe paa Island, felger af sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
