Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Biskop Laurentius Kalfsftn dpr.
Efter Voldgiftsdommen af 16de August 1320’) synes han at have
holdt sig rolig og ikke oftere oprippet Tvisten med Bergens Bifiopsstol.
Han har udentvivl folt, at de store Forhaabninger, der engang knyt
tede sig til Kapelmagisterens Embede, med Kong Haakon Magnusssn
vare udsiukkede, og at Stemningen hos den norske Rigsstprelse ikke
tangere var for deres Gjenvcrkning. Hans Eftermand som Provst ved
Apostelkirken var Guttorm P a als son. Titelen af kongelig Ka
pelmagister findes efter denne Tid sjcelden anvendt, sandsynligviis
et Tegn paa, at man nu ansaa den geistlige Embedsmyndighed, som
den egentlig siulde betegne, for mindre betydningsfuld, end den fra
forst af var paaregnet at stulle blive.
Det folgende Aar 133 l dode Biskop Laurentius Kalfsssn
a f Hole paa Island den 16de April, 63 Aar gammel Som Veviis
paa hans ualmindelige Skolelcerdom (Klei-kllomr) anfsrer hans Saga,
at han gjorde latinske Vers ligesaa let og hurtigt som den Flinkeste
ellers talede det latinske Sprog Om hans canonistiske Lcrrdom er
tidligere berettet. Dertilmed havde han altid viist sig som en me
get gudfrygtig, retskaffen og i sin geistlige Stilling, baade da denne
var underordnet og i sit Biflopsdsmme, nidkjcer Mand. Under sit
Ophold i Norge havde han stiftet Vekjendtskab med en vis Thurid
Arnesdatter af Borgund og avlede med hende, stjsnt allerede dengang
forlcrngst Prest af Vielse, Ssnnen Arne, som han vedkjendte sig, og
som siden samtidig med Faderen gik md i Thingore Venediktinerkloster
paa Island Den samme Thurid havde senere en Son, Baard,
med Presten Salomon, ganske vist den samme nidarosiske Chorsbroder,
som^i 1322 blev Bistop af Oslo 5). Dette, i Forbindelse med hvad
for er fortalt om Vistop Audun Naude viser hvorledes Cslibats
loven overholdtes, og hvortil den lededc. Naar selv en Mand af
Laurentius’s almindelig priste strenge Seder kunde vitterligen forsynde
sig mod den, og saa hsitstaaende Proelater som de tyende andre oven
ncrvnte kunde gjere sig skyldige i samme Overtroetelse, uden at dette
findcs at have lagt den mindste Hindring i Veien for deres videre
Forfremmelse, eller endog skadet deres Rygte, saa indseer man let,
hvor daarligt det i Almindelighed maa have vceret bevendt med Csli
batets Sag, og hvor lemfceldig den offentlige Mening baade i og uden
for Kirken maa have vceret i sin Dom om deslige Overtredelser.
Broder Arne, Laurentius’s Son, siges forresten at have stegtet sin Fa
der paa med Hensyn til Hoved og Lcrrdom; men trods sit Klosterlsfte
’) S. o. f. 11. 212. 2) De fleste Annaler scrtte hans Dpd til 1330, men de
Eldste, de saakaldte kongelige Annaler, til 1331, og disses Angivelse synes at
burde gives Fortrinet. Isl. Ann, 228. ’) Vp. Laur. S. c. 3. ") S.
o. f. 11. 215. ->) HP Lalir. S. c. 16. «) S. o. f. 11. 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
