Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Erling Vidkunsftns Afgang fra Rigsformandskabet.
skrivende ’), og efter denne Tid omtales Hr. Erling ingensteds meer
som Dro t se te, fijsnt hans Navn ellers i Brevskaber ofte forekommer.
I Slutningen af 1331 eller Begyndelsen af 1332 maa han felgelig
vcere aftraadt fra sin Stilling som Formynderstyrelsens For
mand, og da ingen Anden findes at vcere kommen i hans Sted som
saadan, men derimod alle kongelige Breve i de ncrrmeste Par Aar efter
ere udstedte under Kongens Segl alene, maa man antage, at Erlings
Aftrcedelse er bevirket derved, at Kongen selv har overtaget Rigs
stprelsen som myndig.
Kong Magnus var fsdt i 1316 -), folgelig fyldte han i Lsbet af
1331 sit 15de Aar. Med denne Alder, det fpldte Isde Aar, indtraadte,
ifslge den fsr Magnus Lagaboters Tid gjceldende Lovgivning,
i det private Liv Myndigheden og den samme Regel har vist nok
ogsaa gjceldt for Kongen, om ikke hans Myndighedsalder, i det mindste
i den celdste Tid, endogsaa er indtraadt med det fyldte 12te Aar.
Heri var nu vistnok ved Magnus Lagabsters Lovgivning gjort en
Forandring, idet nemlig det fyldte 20de Aar opstilledes som Myndig
hedsalderen i det private Liv hvortil ogsaa Kong Haakon Mag
nusssn havde holdt sig i Forordningen af 16de September 1302 ved
at bestemme Kongens Myndighedsalder Men denne Forordning
var, som vi have seet, allerede i saa mange andre Henseender tilside
sat, at man vel ei heller har anseet sig synderlig bunden ved dens
Bestemmelse om Kongens Myndighedsalder, naar de mest raadende i
Nigsstyrelsen fandt sig bedre tjent med at fravige den. Uagtet nu
Drotseten, efter alle Mcrrkcr at dsmme, havde fort Rigsstyrelsen baade
med Kraft og Klogsiab, saa havde han, som forhen viist, mcegtige
Modstandere ikke alene inden Rigets store Raad i Bistopverne, i det
mindste enkelte af dem, men ogsaa inden det mindre, saakalote daglige
Raad, i Kansleren. Desuden maa formodes, at Landsfolket i Almin
delighed har stundet efter at see sin Konge som selvstyrende saasnart
som muligt; dette var et fremtredende og betegnende Trcek i Folke
aanden allerede fra celdgamle Tider. Alle disse Omstcendigheder have
ganste vist i heiere eller ringere Grad gjort sig gjceldende til at
virke den indtrcedende Forandring i Rigsstyrelsen; og Drotseten maa
have sundet sig opfordret til at vige for dem, hvad enten han nu har
gjort dette selvkaldet, eller ifslge Fordringer, som han ikke har seet sig
istand til at afvise. Sporger man, hvo der ved Forandringen vandt
den stsrste Indfiydelse paa Rigsstyrelsen, da synes Svaret at maatte
i) Orig. Dlpl. i det norsse Rigsarchlv, indeholdende Kongens Stadfestelse paa
en crldre Lagmandsdom. -) S. o. f. 11. 187. ’) W. G. L. c. 190 (N.
g. L. I. 69); W. F. L. IV. c. 34 (N. g. L. I. 168) o. fl. St. ") N. L.
L. V. c. 22 (N. g. L. 11. 90). ’) N. g. L. 111. 50; jfr. o. f. 11. 112, 113.
Keyser. Den norsie Kirles Historie, n, 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
