Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Trebit Tidsrum.
paa : —at Abbeden, efter egen Tilstaaelse i Nidaros for Erkebistoppen
og Bistopperne, havde i flere Aar fort et ussmmeligt Levnet i natlig
Svir med en fornem ung Pige; — at han havde overdraget denne
samme Kvinde Brugen af betydelige Klosterjorder; — at han var be
rygtet for en ung Piges Mord; — at han havde behandlet sine Munke
med umenneskelig Strenghed ; —at han selv i Kapitelet havde aaben
baret for alle Brsdrene hvad tvende af disse havde betroet ham i
Skriftemaalet, og at han med Nis havde tvunget den Skriftefader,
som Bistoppen havde bestikket Munkene, til at aabenbare de Synder,
som Munkene havde skriftet for ham, hvorpaa han ossentligen og gru
somt strckffede flere af dem; — at han havde bortstsset meget af Klo
sterets Gods og forsdet samme udenfor Klosteret i natlige Drikkelag
og anden Overdaadighed, medens Brodrene der sad hjemme og tjente
Gud" knap havde anstcrndigt Livsophold. Om Alt dette, paastod Bi
sioppen, var Abbeden ved edelige Vidncsbyrd overbeviist. Bistoppen
paastod videre, at Abbedens senere Appel til Erkebistoppen var ugyl
dig, fordi han havde negtet Vistoppen Afsirift af den; og derhos
gjorde han opmcerksom paa, at Abbeden var ercommuniceret i Nidaros,
og skjent dette var ham bekjendt to Maaneder fsrend han apcllerede
til det apostoliske Scede, var dog ikke denne Biskoppens Bansdom
ucevut i hans Appel.
Hvad Udfald denne Sag til Slutning har faaet, vides ei med
Sikkerhed. Hvis Biskop Eriks Beskyldninger mod Abbeden have med
fsrte den rene Sandhed, maa den sidste have vceret en heist uverdig Prce
lat, hvem Kirken ikke burde eller kunde taale som et Klosters Forstander.
Abbed Erik findes ikke destomindre i flere Aar efter — endnu i 1341 —
at have vonet i Besiddelse af sin Abbedverdighed og fremdeles havt
Tvistigheder med Bistop Erik, der endogsaa kun med Pengetab kom
ifra dem ifslge en pavelig eller paa Pavens Foranstaltning fceldet
Dom. Dette lader formode, at Abbeden, skjent vistnok i Grunden sin
Stand uverdig, dog er bleven forfulgt med haardere Beskyldninger,
end som Vistoppen, trods sin Paastand, kunde tilstrcekkeligen godtgjere.
Den hele Strid, som rimelige» fra Fsrft af har havt sin Oprindelse
fra Usikkerhed med Hensyn til Grcrndsen for den biskoppelige Myn
dighed over Klostrene, vidner for evrigt baade om store Udsieielser
inden det davcerende norste Klosterliv, — hvad enten nu disse Ud
sieielser have vceret meer eller mindre almindelige, — og om en Trods
og Hadskhed hos visse af den norste Kirkes Prcelater i deres indbyr
des Tvistigheder, hvilken gjer deres Sindelag og deres Agtelse for
kirkelig Semmelighed liden 3Ere
Om denne Sag ste Langes Klh. 591—596, jfr. Suhm D. H. XII. 256—259.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
