Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Tredie Tibsrum.
skulle selv synge Medse og prcedike for sit Sognefolk, i det mindste een
Gang om Aaret forfaldslsst, nemlig paa Aarsdagen for Sognekirkens
Indvielse (l^rkiu^r), eller paa Kirkepatronens Festdag (d. e. den
Helgens Dag, til hvem Kirken er indviet), eller paa en af de stsrste
Hsitider.
Alle tidligere Provinsialstatuter, nemlig: Vilhelm af Sabinas,
Erkebistop Jons af 1280, Isrunds af 1290 og 1306, Eilifs af 1320
og 1327, Paals af 1334, stulle, tilligemed de paa ncrrvcrrende Con
cilium udfoerdigede, indfsres i Statutbsger (sllipgnar dwkr) og op
lcrses offentlig i det mindste een Gang aarligen af selve Bistoppen,
eller af dem som i hans Sted ere, i enhver Kjsbstads Hovedkirke, men
af Provsterne eller deres Vikarier i andre storre Kirker, og forklares
for Lcege og Lcerde i alle de Artikler, som dem kunne vedkomme ’).
Man larer af disse Conciliebestemmelser, blandt mere, hvilke Pro
vinsialstatuter af samtlige norsse Bistopper have varet godkjendte som
Regel for den hele Provinses Kirkestyrelse.
Der findes i de paa dette Provinsialconcilium fattede Bestemmel
ser, ligesaalidt som i Paals tidligere af 1334, nogen Artikel, der kan
siges ligefrem at vare rettet mod den verdslige Statsstyrelse, — hvis
man ikke vil soge det i den gjentagne Stadfestelse af Erkebiskop Jons
Bestemmelser af 1280. Heri kunde man imidlertid — det maa ind
rommes — see en bestandig fornyet Protest fra de norste Bistoppers
Side mod ethvert Skridt af den verdslige Styrelse, der kunde agtes
stridende mod de i hine Bestemmelser umiddelbart eller middelbart ud
talte Grundscetninger, — stridende mod hvad i dem umiddelbart eller
middelbart opstilledes som Kirkens Friheder og Rettigheder. Det er
ogsaa rimeligt, at Bistopperne med fuld Vevidsthed altid strcebte at
holde sig denne Dor aaben, for muligen ved given Leilighed gjennem
den at gjsre et eller andet Udfald til Hierarchiets Vedste. Men dette
Baghold havde udentvivl ogsaa Statsstyrelsen endnu aabne Vme nok
til at see, og Kraft nok til nogenlunde at mede, naar Angreb derfra
truede. Veviis herfor gav en merkelig Forhandling, som fandt Sted
i 1337.
Overenskomsten af 14de September 1327 mcllem Kongedsmmet
og Bistopperne angaaende Christenretten var ingenlunde saa bestemt
affattet, at den for en kommende Tid ganske kunde udestcenge Tvivl og
Tvistemaal vedrsrende Udstrcekningen af Kirkens dsmmende Omraade.
Man maa derhos moerke sig, at siden hiin Overeenskomst fluttedes, var
Kong Magnus’s Myndighedsstyrelse indtraadt, der udentvivl har givet
Bistopperne Haab om at kunne af den unge og svage Konge udvirke
Fordele, som det ikke havde lpkkets dem at gjennemdrive, da de havde
!) N. g. L. 111. 281—284.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
