Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Biskop Haakon af Bergen.
Haakon stod tilmed i fortroligt Venstabsforhold og stadig Brevverling
med ncesten alle Norges davcerende mcegtigste og mest indfipdelsesrige
geistlige og verdslige Hevdinger, blandt andre med den fordums Drot
sete Erling Vidkunsson, med hans Son den unge Bjarne Er
ling s son, der lader til at have vceret en af Kongens og Dronnin
gens scerdeles Indlinger, — med Bredrene lon og Sigurd, Kon
gens Fcettere, Ssnner af Hafthor lonsssn (-Z- i 1320) og af
Kong Haakon Magnusssns uegte Datter Agnes, — med Brodrene
Ivar og Finn Dgmunds fonner, der lige siden Magnus’s An
tagelse til Norges Konge havde vceret blandt de forste Mcend i Konges
Raad, og af hvilke Ivar endog, stjont vistnok kun for en ganske kort Tid,
havde vceret Kongens Drotsete i Norges. Haakon spnes med Smi
dighed, og dog med Redelighed, at have bevceget sig mellem Hoved
mcendene for de forfijellige Partier, der utvivlsomt havde dannet sig i
Kongens eller Rigets sterre Naad ; og han har derfor vceret fortrinlig
skikket til at virke som Megler, naar Parttspendingen truede med at
tåge en alvorlig Retning.
Et Beviis paa Biskop Haakons Indflydelse ved denne Tid er
hans Optrceden i en slem Sag, der stod Biskop Halvard af Hamar
og Ridderen Hr. Ulf Såres son imellem. Denne Mf var et uro
ligt Hoved. Han havde allerede tidligere deeltaget i voldsomme og,
som det lader, oprerste Handlinger. Nu havde hau groveligen forseet
sig mod Biskoppen af Hamar og dennes Kirke — hvori vides dog
ikke — og var derfor bleven sat i Ban. Siden gav han efter, ssgte
Forlig med Biskoppen og blev af denne lost i Oslo, foran St. Hal
vards Kirkes Dsr — rimeligviis under det sidst omtalte Hevdinge
mode —, efterat han paa Forhaand havde svoret at ville lpde Biskop
pens Dom. Til denne Ed havde Biskop Haakon vceret Vidne. Den
Dom, Biskop Halvard derpaa fcrldede, var meget streng. Den paa
lagde blandt andet Ulf at udrede til Kirken i Hamar 12 Markebos
Jord og at gjere en Pilegrimsferd til den pavelige Kurie, begge Dele
i Lsbet af det selgende Aar. Ulf fandt Dommen übillig og alt for
tung, ja vel umulig at opfylde. Han tilstrev herom Biskop Haakon,
der, som sagt, havde vceret Vidne til hans Forligsed, og forlangte Bi
skoppens Erklcering angaaende dennes Lydende, idet han — som det
lader — lagde fortrinlig Vegt paa det Udtrpk i Eden, at han skulde
holde den hellige Kirkes og Biskoppens Dom i Alt hvad der var ham
muligt". Han oversendte tillige Biskop Haakon en Fortegnelse over
alt det, som Biskop Halvard havde paalagt ham i Skrift eller Peni
tens for desangaaende at here haus Mening.
Man har tvende Breve af Biskop Haakon, som han i denne An-
’) S. o. f. 11. 246.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
