Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Misnoie i Norge med Rigsstyrelsen.
blive Tale, saameget mindre, som de forudsatte en hsiere politisk Ud
vikling end den, der endnu var bleven noget af de tyende Folk til Deel.
Der gaves imidlertid endnu andre Udveie at vcrlge mellem for
Norges Vedkommende. — En var, at Kongen, hver Gang han for
lov Landet, overdrog sit Raad, eller et Udvalg as dette, eller en enkelt
Mand som Rigsforstander med Raad ved Siden, en midlertidig Ud
svelfe af Kongedsmmets fulde Myndighed i Kongens Navn og under
hans norske Segl. Dette vilde da omtrent vare den samme Styrelse,
som fandt Sted i Kongens Mindreaarighcd. Men en saadan Rigs
styrelse, naar en myndig Konge gaves, var, som forhen udviklet,
ikke stemmende med den i Norge raadende Anskuelse af Kongedsmmets
Vcesen og Verdighed. Styrelsen ved et Raad, hvorledes nu end
dette var sammensat, uden nogen bestemt, med overveiende Myndighed
udstyret Formand, havde allerede engang viist sig magteslos, og vilde
sikkert heller ikke nu finde sin tilbsrlige Stette i Folkets Agtelse og Lydighed.
En med fuld kongelig Myndighed udstyret Rigsforstander, hvad
Navn nu end denne bar, kunde maaskee noget bedre fyldestgjsre Fol
kets Dnske. Men var en saadan Mand, hvilket nsdvendig udfordre
des, dygtig og Folket kjcer, og var han saa dertilmed ikke ganske fri
for LErgjerrighed, kunde han, saaledes som i Norge al styrende Myn
dighed engang var sammentrcengt i Kongedsmmet, let blive Kongen
selv farlig. Han kunde, med Folkegunsten i Ryggen, scette Raadet
ganske tilside, udstrcekke sin Indflydelse ogsaa til den Tid Kongen selv
var i Riget, tilvende sig et’ afgjort Herredsmme over ham og saa
blive den sande Styrer under Skyggen af en villielos Konges Navn.
Noget stigt synes Magnus og hans ncrrmeststaaende Indlinger at have
frygtet; derfor synes han at have fkudt den fordums Drotsete, Erling
Vidkunssen, der maatte synes ncermest selvskreven til en midlertidig
Rigsforftanders Post, til Side, og den ene Gang, da han i 1334,
vistnok kun for en ganske kort Tid, beskikkede en Drotsete i Norge,
havde han dertil valgt en Anden. Kongen kunde have stillet en geist
lig Kansler, som ansvarlig Seglbevarer og Medlem af Raadet, ved
Rigsforstanderens Side, ligesom Tilfceldet havde vceret i de sidste Aar
af Formynderstyrelsen. Dette vilde have vceret et Baand paa Rigs
forftanderens mulige Vilkaarlighed og Herskelyst. Men baade kan det
vcere, at Kongens verdslige Naadgivere, nu som tidligere, nodig have
seet en saadan Magt i en Geistligs Hcender, — og desuden antyder
meer end een Omstcendighed, at Magnus selv i det Hele ikke har sn
sket nogen hsiere staaende Seglbevarer, netop for at have Kongeseglet
til saa meget friere Raadighed.
Efter Paal Baardsssns Fratrcedelse fra Kanslerembedet i Anled
ning af hans Valg til Erkebiskop i 1333 findes nemlig i et Tidsrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
