Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Tredie Tidsrum.
for et Dieblik af sin Dos. Der holdtes gjerne et sterre Raadsmode,
en eller anden Regjeringssag blev afgjort, nogle Overlegninger fandt
maastee Sted om Rigsstprelsens bedre Ordning, hvilke dog ikke ledede
til nogen gjennemgribende Forandring, — og derpaa, naar Kongen
igjen forlod Riget, sank Alt tilbage i den gamle Ssvn eller Forvirring.
Saaledes tsr man vist, uden at gaa Sandheden for ncer, fore
stille sig den indre Tilstand i Norge under den fsrste Tid af Mag
nus’s Selvstyrelse. Et stort Gode under denne Tingenes Forfatning
var det, at dog den norske Kirke var vel ordnet, at dens Erkebiskop
og Biskopper vare dpgtige og redelige Mend, og derhos at deres
Stilling i Staten og Naadet var saadan, at de ved sin Indfiydelse
baade paa Hovdinger og Almue, ja paa Kongen selv kunde forhindre
meget Ondt, om de end ikke for det fsrste, udenfor sit egentlige Om
raade. Kirken, kunde drive nogen vesentlige Forbedringer igjennem.
Erkebisioppen, som Hellig Olafs kirkelige Representant og den fsrste
Mand i Riget nest Kongen, frembsd altid en Magt, som man saa
op til med Wrefrygt, og som var i Stand til at danne et Slags
Samholdskraft i Statslivet, naar Kongedsmmet aldeles glivpede. Et
stort Gode var det ogsaa under disse Omstendigheder, at den dsm
mende Myndighed i Norge var selvstendig ordnet og ikke tiltrengte
Kongedsmmets stadige Indblanding for at gaa sin lovlige og ordent
lige Gang; ligesom og at Loven for det private Livs Vedkommende,
overhovedet synes at vere holden i Agt og i 3Ere af de norske Stor
mend, der endnu ikke havde vant sig til at stille sig over den, til at
anste den given for at rette Bsnder og Almuesmend imellem, men
ikke for sig, — noget der paa det nermeste var blevet raadende Ansku
else i Sverige og Danmark.
MiSnviet i Norge med Nigsstyrelsen kommer til Udbrud, men d<rmpes dog igjen
tilsyneladende. Vrkebiflop Paal og end mere Bisiop Haakon af Bergen «ve Ind
flydelse paa Ttatsverkets Gang i Norge. Provinsialeoncilium i Nidaros »
«34t Vifiovsfiifter.
Var nu den indre Tilstand i Norge saadan som den nest ovenfor
er skildret, var Rigsstprelsen saa stav og magteslss, — maatte vift
nok de dybere Tenkende blandt Folket med Grund frygte en msrk
Fremtid, hvis der ikke snarlige» blev raadet Bod paa den herskende
Uorden. Men det var, som allerede udviklet, ikke saa let at finde en
hensigtsvarende Maade, der paa eengang kunde fyldestgjsre baade
Konge, Raad og Menigmand.
Vi have seet, at flere Udveie bleve forsegte, men at Forssgene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
