Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Tredie Tidsrum.
August 1338 holdt de misfornsiede Hsvdinger et Mode i Tunsberg, og
derpaa for Bjarne Erlingsssn i Fslge med en Gunnar Hvidt paa deres
Alles Vegne til Kongen, udentvivl for at gjsre denne alvorlige Fore
stillinger. Men dermed udrettedes Intet. Kongen synes endog at
have optaget deres Andragende meget ilde; thi han lod Gunnar sattte
i Famgsel, hvorfra dog Bjarne snart befriede ham
Denne Kongens Adfcrrd maa have forsget den oprsrste Beva
gelse. De misfornsiede Hovdinger manglede ikke Hjelpemidler, og
Sigurd Hafthorsson havde det vigtige Slot Akersborg i sine Hcender.
I Begyndelsen as 1339 maatte Kongen sinde sig i at underhandle
med dem, snarere som Ligemcend end som Undersaatter. Et Mode
fandt den 13de Februar Sted i Skara i Vestergstland mellem Kongen,
som just da havde en Deel as sit svenske Raad samlet hos sig, og
Sigurd Hafthorsssn. Her blev en Stilstand sluttet, ganske som mel
lem tvende Partier, der laa i aabenbar Feide. Kongen lovede den
ncestkommende 15de August at indfinde sig paa Baahus Slot, ligesom
samtidig Ivar Vgnmndsssn og Sigurd Hafthorsssn skulde komme
til Konghella By; og da skulde de underhandle om at gjsre en Ende
paa Fiendtlighederne dem imellem. Fra begge Sider skulde man og
saa i Mellemtiden sorge for, at alle Kongens Raadgivere og andre
de Fornemste af Norges Rige, baade Lcerde og Lcrge" samledes til
denne Underhandling. Det tilstedeværende svenske Naad var Forlover
for Kongen ved denne Stilstands Afsiuttelse, ligesom og for et Leide,
Kongen samme Dag tilstod Ivar Vgnmndsssn og Sigurd Hafthorsssn,
hver med 30 Fslgere, at indfinde sig hos Kongen, hvor og naar de
selv vilde, for at underhandle med ham, hvilket Leide skulde gjcelde fra
Udstedelsesdagen indtil ncestkommende 29de September’).
I Marts Maaned 1339 drog Bjarne Erlingsssn til Kongen, som
rimeligviis endda har oftholdt sig i Sverige Bjarnes Hensigt her
med har maaskee vceret den, at hindre mulige Misgreb af den letsin
dige Magnus under de nuvcerende spendte og farlige Forhold. Lcen
ger ud paa Aaret sinder man Magnus i Skaane, hvor han var i Hel
singborg den Iste Mai 4). Sammestedsfra udstedte han den 9de
Mai et Brev vedkommende Norge, nemlig et Vernebrev for sin Mo
ders, Hertuginde Ingebfsrgs, Gods i Bergens Fehirdste. Dette er
skrevet af en Nordmand, rimeligviis en af Kongens Klerker, og be
seglet i Kongens Ncervcerelse. Altsaa maa Magnus dengang have havt
sit norske Segl med sig udenfor Riget
i) Sml, V. 129 jftt. m. 133; Udtrykkene i Biskop Haakons Brev ere dog noget
dunkle. ’) Sml. V. 564—567. ’) Vp. Haakons Br. af 11te April 1339,
Sml. V. 137. 4) Sv. Dipl. IV. 657; Lappenb. 11. 357. ») N. Dipl.
11. 196; Sv. Dipl. IV. 659.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
