Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Tredie Tidsrum.
stop Haakon synes, efterat vare bleven paa Reisen nsiere underrettet
om Sagernes Gang, at have anseet sin Narvarelse overflsdig og at
have vendt om paa Veien. Den 21de September var han nemlig
kommen hjem igjen til Vergen uden at have truffet sammen med Er
ling Viokunsssn, der lader til at have overvaret Modet og i alt Fald
var oster i Landet !). Om Erkebiskop Paal kom der tilstede, er ikke
sikkert, men dog ikke ganske usandsynligt 2). Modet maa forresten
vare havet lidt for den 29de September, og Kongen umiddelbart ester
dets Slutning vare reist til Skaane. Den 3Ute September og Iste
October holdt han nemlig Retterthing i Helsingborg i Anledning as
Uroligheder, som den staanske Herremand lon Offesssn havde vakt^).
Men den 18de November, rimeligviis under Kongens Fravarelse,
holdtes en Overlagning («amwl) i Tunsberg, ved hvilken Hr. Erling
og hans Son Bjarne vare tilstede, men hvis Gjenstand vi ikke kjende^);
og as Biskop Haakons Åttringer til den sidstnavnte markes, at denne,
ester hvad Bifioppen havde erfaret, var bekymret over sin Sags Stil
ling 5). Gjaringen i Norge var saaledes sikkerligen ikke ganske dam
pet ved Underhandlingene paa Baahus, om end disse kunne have
ledet til en overfladisk Udsoning mellem Kongen og hans Modstandere.
Med Ivar Vgmundsssn maa i det mindste en saadan vare kommen i
Stand; thi ikke lange ester ved Biskop Haakon at fortalle, at Kongen
har tilskrevet Hr. Ivar ligesom og Erkebifkoppen meget kjarligen"
Hvad der udentvivl for Vieblikket har mildnet noget de misnoiede
norske Hsvdingers Stemning mod Kongen, var en Bemyndigelse, som
Kongen ved denne Tid meddeelte Erkebiskop Paal til at stille sig i den
norske Styrelses Spidse for med Rigets svrige Raad og andre for
standige Mand" at anordne og iverksatte flere vigtige Regjeringsfor
anstaltninger, blandt andet ssrge for Ordningen af Rigets Mynt.
Erkebistoppen skulde heri handle som han saa rettest og nyttigst at
vare for Landets Mand og Riget"; og Kongen erklarede, at ville
holde og fast iagttage alt hvad Erkebistoppen i de opgivne Sager ret
teligen foretog til Rigets Gavn og Nytte" Det er ganske rimeligt,
at Forhandlingerne paa Baahus have middelbart etter umiddelbart
fremkaldt dette Skridt af Kongen, og hvis Erkebistoppen har varet
personligen tilstede ved hine Forhandlinger, kan muligen Fuldmagten
allerede da have varet ham mundtligen meddeelt. Rimeligere er det
’) Bp. Haakons Brev til Erling Vidkunsson af 13de December 1339, Sml. V.
142. 2) HP Haakons Brev til Arne Chorsbroder af Nidaros, Sml. V.
443. -) Sml. V. 568-572; Sy. Dipl. IV. 682—684; Suhm D. H. Xll.
308. ") Sml. V. 143. -) Bft. Haakons Brev til Bjarne Erlingsftn af
19de Januar 1340, Sml. V. 144. «) Bp. Haakons Brev til Erling Vid-
kunssen af 11te Februar 1340, Sml. V. 145—147. SM. V. Sfts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
