Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Tredic Tidsrum.
naa, og blandt dem Bisiop Haakon. Erling Vidkunsson var blandt
de Tilkaldtc; men da han ikke kunde indsinde sig for ved den 29de
Juli, fandt man det uhensigtsmcessigt at afvcnte hans Komme, og i
Slutningen af Juni Maaned begyndte Erkebisioppen Forhandlingerne
om Mynten med de Raadgivere, som vare komne tilstede. En For
ringelse af Mynten blev af Forsamlingen besluttet, dog med Forbe
hold af Kongens hsieste Afgjerelse" ; og Beslutningen blev af Biskop
Haakon ved Brev af Iste Juli tilkjendegivet Kongen med Anmodning
om dennes hastige Stadfestelse. Biskop Huakon meddeeltc ogsaa under
samme Dag Erling den fattede Bestemmelse med et Slags Undstyld
ning for, at man ikke havde opbiet hans Komme. Det Hele var
aabenbare en af den Tids daarlige Finansoperationer, nemlig ved
Myntforringelse og tvunget Myntverd at droie Pengene i Kongens
Kasse. Bisioppen tilkjendegav selv dette i sit Brev til Kongen, idet
han legger ham paa Hjerte at stadfceste Bestemmelsen: ellers - siger
han — tro vi, at det vil falde Eders Fehirde vanskeligt at gjore store
Avbetalinger af liden Indtegt" ’).
De her omtalte Forhandlinger oplpsc godt Vestaffenheden af Kon
gens Fuldmagt til Erkebistoppen og Maaden hvorpaa den er bleven
fortolket af dem, der udentvivl vare bedst indviede i Kongens An
siuelser. Fuldmagten angik for det fsrste ikke Rigsstprelsen i Almin
delighed, men blot Afgjorelsen af visse navngivne Styrelsesanliggen
der; og dernest fortolkedes den som forbeholdende Kongen den ende
lige Stadfestelse af de fattede Bestemmelser. Den var altsaa i tyende
vigtige Stykker indskrcenket. Man kan passende stille Kongens Frem
gangsmaade heri ved Siden af hans ovenberorte Fremgangsmaade, naar
han benyttede sit norste Segl udeufor Norge "), og deraf uddrage stongens
egentlige Mening med den Erkebistoppen givne Fuldmagt: — Kongen
siuloe have Ret til, udenfor Norge, at udstede niidlcrtidige Anordnin
ger dette Nige vedkommende under sit norste Segl, dog saaledes at
de kun fik blivende Gyldighed, naar hans norste Raad senere under
hans Ophold i Norge samtykte dem; Randet derimod, eller dets For
mand eller enkelte af dets Medlemmer, skulde, dog kun ifslge Kongens
serlige Bemyndigelse, og for de af ham ovgivne Tilfcelde, have en
lignende Ret under Kongens Fraverelse, saaledes nemlig, at Kongens
senere Stadfestelse forbeholdtes, for at det Anordnede kunde faa varig
Gyldighed. Man seer let, at denne Ordning af Rigsstyrelsen, om end
et Skridt paa Forbedringens Vane, alligevel holdt Kongen Veien
aaben til mangehaande Vilkaarligheder, ligesom den ingenlunde afgav
Vp Haakons Brev til Kongen og Erling, Sml. V. 148— <51. ") S, o.
f. 11. 269.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
