Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Tredie Tidsrum.
Bisioppen var galt og til Skade for Kongen selv, som det ved en
saadan Fremgangsmaade var let at bedrage. Allerede i sit Brev til
Kongen af Iste Juli 1340 angaaende Ordningen as Mynten bad han
ham overveie, hvorledes en bedre Indretning kunde gjores med Ber
gens Fehirdsle ’); og i et senere Brev af Bde August samme Aar
udtalte han sig bestemtere om de Misgreb, som fandt Sted. Kongen
— siger han — var udentvivl af Gunnar (Fehirden) underrettet om,
hvorledes det stod til med de kongelige Indtcegter i Bergens Fehirdsle.
Ncesten alle Opborselsmcend, som komme baade nordenfra (fra Haalo
galand) og vestenfra (fra de vestlige Skatlande), paaffyde, at Kongen
har budet dem at bringe detOpbaarne til ham selv og ikke staa nogen
Mand Regnsiab eller Ansvar derfor uden ham. Dette finde de sig
vistnok fortreffelig tjente med, da det jo er Kongen übekjendt, hvor
store Indtcegter der falde paa hvert Sted og hvori de beståa; han
maa tro dem paa deres lsse Ord, og da kommer det an paa, hvor
redelige de selv ville vare. Bisioppen skulde anste det forlangt tjen
ligere, at disse Opborselsmcend aflagde fuldt Regnstab for Fehirden,
og denne igjen bragte det Indkomne til Kongen paa hans ncermere
Bud. Skal Fehirden ikke tåge meer end som falder i Bergens Bi
siopsdsmme alene, vil det falde ham vansteligt at tjene Kongen og
Dronningen som ret og ssmmeligt kunde vcere. Brevet ender med det
Vnsie, at Kongen om dette og Andet vidste saa god Befled som maatte
behsves 2).
I samme Retning yttrede Vistop Haakon sig i et senere Brev til
Kongen af 3die November 1340. Viffoppen siulde tro — heder det
her — at det var bedst, at Indtcegterne fra ethvert Sted afgaves til
Kongens Fehirde i Bergen, som derfor skulde gjere fuld Rigtighed og
Regnskab, saaledes at Kongen deraf kunde erfare, naar hans Indtceg
ter minke eller vore. Fehirden siulde da siden lade det komme an
paa Kongens ncermere Bestemmelse, hvorledes Indtcegterne siulde
anvendes. Visiovpen kan med Sandhed sige, at Gunnar (Fehirden)
har viist sig i Kongens Wrinder som en brav Mand, og han har nu
et Kjendsiab til Forholdene i sin Fehirdste, som er Kongen nyttig.
Derfor tror Bisioppen, at det vil vcere siadeligt at omskifte ham med
en anden. Thi Kongen bor i dette Embede beholde een og samme
Mand, saalcenge han har Tiltro til denne, og Manden viser sig Tiltro
verdig 2).
Man seer altsaa, at Biskop Haakons Raad til Kongen i denne
ganske vigtige Styrelsessag har vceret, at han siulde lade alle Op
bvrsler af Kongedsmmets Indtcegter ncermest gaa til vedkommende
Fehirdsie, og lade Fehirden, som forstod samme, gjsre nsie Regnsiab
’) Sml. v. 149—151. °) Sml. v. 153. 2) Sml. v. 157.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
