Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Tredie Tidsrum.
Skaanes gamle Ret til at vcelge Konge siulde blive uforkrcenket
og trcede igjen i fuld Kraft efter Kong Eriks Dod
Denne de svenske og skaanske Prcelaters Kundgjsrelse synes —
som den bestemt forudscetter en Godkjendelse af den norske Bestutning
af 15de August — ogsaa at lade slutte til en lignende scerskilt Kund
gjsrelse fra det svenske Raads verdslige Medlemmers Side. At en
stor Dccl af disse netop til samme Tid vare tilstede hos Kong Mag
nus i Vardberg, beviser det Fredsdokument, som samme 18de Novem
ber fra Vardberg blev udfcerdiget af Magnus, i Anledning af den da
sluttede Fred med den danske Konge, Valdemar Christoffersssn, og
som er medbeseglet, foruden af en Dccl Prcrlater, ogsaa af nitten
svenske og skaanske verdslige Herrer Hvorfor man iovrigt ved
denne Leilighet» baade i Norge og Sverige har brugt den ellers, som
det lader, paa den Tid usedvanlige Fremgangsmaade, at Raadets geist
lige og verdslige Medlemmer have udstcedt hver sit scerstilte Erklce
rings- og Forpligtelsesbrev, — lader sig nu neppe afgjore; maastee
har dette vceret anseet for meer bindende og betryggende i en saa vig
tig Sag.
Prcelater og Raad i begge Riger havde nu vedtaget den Foran
staltning af Kong Magnus, hvorved hans tyende Ssnner erklceredes
for Konger hver i sit Rige, og hvorved saaledes Norges og Sveriges
fuldkomne Adskillelse ien ikke fjcern Fremtid udtaltes. Endnu mang
lede imidlertid i begge Lande Folkets Vedtagelse af det gjorte Skridt,
uden hvilken ei dette havde den fulde Lovligheds Prcrg. I Norge
maatte denne Vedtagelse fremtrcede under Formen af Haakons hsi
tidelige Antagelse eller Hyldning, i Sverige ved Eriks
Valg. Begge Dele fandt Sted i Lsbet af det folgende Aar.
I Norge var dog Fremgangsmaaden ved denne Leilighed, som det
synes, noget usedvanlig. En Konges Antagelse skulde der foregaa
paa et af de sterre Thingsteder, hvor den vordende Konge personlig
fremstillede sig. Her tildsmtes Riget ham efter Arveloven, og en af
de anseligste tilstedeværende Mcend, geistlig eller verdslig, meddeelte
ham nu hsitideligen Kongenavn paa alt Folkets Vegne, hvorpaa de
gjensidige Ede bleve asiagte. At denne gamle Sedvane ved Haa
kons Antagelse blev iagttaget, siges ingensteds; og muligen har den
paa Grund af de sceregne Omstcendigheder vceret tilsidesat. Hvad vi
med Sikkerhed vide er, at Bymcendene af Norges fire vigtigste Kjob
stceder, Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg, samt Bonder og Almue
af Stjordslafylke, Gauldelafylke, Naumdslafylke, Sunnmsre og Gula
thingslagen under sine Stads- og Bygdesegl udstcedte et Brev paa
’) Man har, saavidt vides, kun Hvidtfelds Oversettelse af denne Statsakt, ste
Suhm D. H. XIII. 78—83. 2) Suhm D. H. XIII. 73—75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
