Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Haakon Magnussen bestemmes til Norges Konge.
Adstillelse fsrst udgangen fra Norge og derfra forplantet til Sve
rige, og er den bleven billiget af dette Riges Stormcend med sær
deles Hensyn til Nordmoendenes Vnste, saa er det gansie rimeligt, at
Kong Magnus, da han fsrst havde sundet sig nodsaget til at komme
Nordmoendenes Krav imsde, virkelig for Sveriges Vedkommende har
handlet meer frivilligen. Hans Fremgangsmaade i det ene Rige, drog
nemlig en lignende i det andet paa en Maade med Nsdvendighed efter
sig. Den af de svenske Historieskrivere antagne Bevceggrund hos Sve
riges Store til at tvinge ham i dette Stykke falder saaledes bort, eller
bliver i alt Fald overstsdig for at forklare Kongens og deres Handle
maade ved ncervcerende Leilighed. At forresten Nordmcendene, ved det
de her gjorde, skulde have tilsigtet nogen personlig Fornærmelse mod
Magnus, er ikke sandsynligt, end mindre beviseligt.
Det er verd at loegge Moerke til, at Kong Magnus, den Tid
Forhandlingerne dreves paa det ivrigste om hans Ssnners Udncevnelse
til Konger, nemlig fra Udgangen af 1342 til Midten af 1344, stadi
gen synes at have havt sit Seede paa Vardberg Slot i sit fcedrene
Arvelen N orre- Hall and. Dette har neppe vceret uden Hensigt.
Her var han nemlig, som allerede for bemcerket, udenfor baade Norge
og Sverige, paa en begge Riger uvedkommende Grund, men dog lige
ved deres begges Grcendse. Han har udentvivl her solt sig tryggere
end midt inde i selve Gjceringen, meer udenfor de raadende norske og
svenske Stormcrnds umiddelbare Paavirkning; medens denne Stilling
paa den anden Side gav hans fattede Beslutninger et Udseende af Fri
hed, der maatte forvisse dem, han underhandlede med, om hans Til
sagns Oprigtighed og derhos tilfredsstille hans egen Verdighed. Han
vedblev ogsaa, medens Folkets Stadfestelse af den besluttede Foranstaltning
endnu ikke var udtalt, fra Vardberg at afgjsre Styrelsesanliggender
Norge vedkommende med fuld kongelig Myndighed og under fit norske
Rigssegl. Saaledes sinder man, at han i Vardberg den 9de Septem
ber 1343 udstcedte under Norges Riges Segl en Forordning om de
tydste Hanseftceders Told i Norge Den 21de September samme
Aar modtog han sammesteds Regnflab af Sigurd Gautsssn for Ind
tcegter af Tunsbergs Fehirdfle Den 28de September f. A. ud
stedte han der et Brev vedkommende Mariekirke i Oslo, hvilket huns
Klerk Sira Arne Aslakssen beseglede i Kongens eget Overvcer ’).
Den 3die Januar 1344 gav han, ligeledes i Vardberg, en Forordning
om de udenlandske Haandvcerkere og Kjsbmcend i Vergen, hvilken og
saa Arne Aslaksssn, Kongens Klerk, beseglede Og ved ingen af
i) Dreyer. «peo. publ. I.vb. 104, jfr. Lappenb. 11. 373. 2) Drig. perg. i
A. M. S. l»3c. 65. No. 1. ’) Orig. perg. Transffr. A. M. S. sg«c. 53
No. 5. N. g. L. 111. 163.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
