Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
Sudersernes Bisiopsstol siilles fra NldaroS’s Provins.
lost og noget übestemt i). At dette blev verre og ikle bedre, efterat
den norste Overhsihed over Verne afstodes til Skotland i 1266, var
naturligt, uagtet rigtignok ved denne Leilighed Nidaros’s Erkestols
Metropolitanrettigheder udtrpkkelig forbeholdtes og uagtet man seer,
at Nidaros’s Erkebifiop og Kapitel endnu i 1297 regnede Valget og
Indvielsen af Sudersernes Biskop for en sig tilkommende Ret °). Vi
have seet, at i 1280 den suderoiske Biskop Markus var i Norge til
stede ved Kong Erik Magnusssns Kroning ; men dette er ogsaa den
sidste Gang, at nogen sudereifi Biskops Nerverelse i Norge sinoes
omtalt i norske Kilder. Alligevel bemcrrker en gammel Biskopskrsnike,
at ovennevnte Villiam Russel var den forste udvalgte sudersiste Bi
fiop, der blev stadfestet og indviet af det apostoliske Sede (per 8«
dem apoßtoli<:gm); /,thi alle hans Forgjengere vare vante til at stad
festes og indvies af den nidarosiste Metropolitan" Heraf synes man
at maatte slutte, at de fire suderoiske Biffopper, som nevnes mellem
Markus og Villiam, endnu ere blevne indviede i Nidaros. Men ester
Villiams Indvielse ved Paven selv, antages Nidaros’s Kirke at have
tabt sin Metropolitanhoihed over den sudersiste Biskopsstol. Thi og
saa Villiams Eftermand, lon Donkan, blev i 1375 indviet i Avignon
af Pave Gregorius XI " ), og sidenefter regnedes Suderoernes Biskops
dsmme til Jorks Kirkeprovins, hvis Erkebistop vi have seet allerede
tidligere gjorde Erkebistoppen af Nidaros hiin Hsihed stridig No
gen Pavebulle i Anledning af denne Formindstelse i den nidarosiste
Erkebistops Omraadc kjendes ikke, ei heller vides nogen Indsigelse
eller Forestilling fra hans Side derimod at vere gjort. Den norske
Kirke var, som vi snart skulle ste, efter Midten af det fjortende Aar
hundrede, i en stadig Tilbagegang, og den Afmagt og Uvirksomhed, i
hvilken den snart hensank, forklarer vel rigtigst dens Mangel paa Iver
i at forsvare sin Ret med Hensyn til Suderserne.
Ovkrevningen i Norge af den treaarige Pavetiende, der rimelig
viis er bleven noget udsat paa Grund af den i 1345 besluttede Fore
stilling til den pavelige Kune »), var nu kommen i Gang, men vakte
nogen Spending mellem Kongen og Indsamlerne. Hvilke disse fra
Begyndelsen have veret vides ikke med fuldkommen Sikkerhed, men
rimeligviis var det de samme Personer, der senere omtales som Ind
samlere, nemlig Johannes Gmlaberti Decanus af Dsrpt eller Dor
’) S. o. f. I. 414 f. 2) S. o. f. 11. 5. ’) S. o. f. 11. 79. <) S.
o. f. 11. 35. 5) lohnst. 46. «) lohnst. 47. Jfr. om denne For-
anbttng: Se. r. D. 111. 238. not. 1.; Usserii Britann. eccl. primordia 645;
Pontoppidan 11. 171 j ©uljm D. H. XIII 201.; Munter Kgsch. 11. 99. «)S.
o. f. 11. 298. 9) Saaledes lceses Navnet overalt i Norfi Dipl., hvorimod
«Su^m og Sagerfertng Icefe det: Gmlaberti.
Keyser. Den norsie Kilkcs Historie. «I. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
