- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
317

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

317
Bisiopperne. Domkapitlerne. Provinsialconcilier.
blinde for deres eget og deres Biffopsstoles sandeTarv, og Me dem
fra deres Chorsbrsdre. Ved deres Afgang indtraadte igjen Ligevegt
og Enighed ved Bisiopsstolene. Den bistoppelige Magt straalede atter
i sin fulde Glands, og den Fare for Hierarchiet var bortfjernet, som med
Grund maatte frygtes, saaftemt lignende Stridigheder mellem Bifiop
perne og deres Domkapitler havde oftere gjentaget sig og vare komne
til at blive Dagens Orden.
Et Vidnesbyrd om ikke alene den norske Kirkes men og den bistoppelige
Magts fremftridende Udvikling i dette Tidsrum afgive de temmelig jcrvnt
holdte Provinsialconcilier eller Biskopsmsder (biskupa
mot) under den nidarosiste Erkebifiops Forscrde. Disse Forsamlinger
dannede nemlig et Middelpunkt for Landskirkens Styrelse og et Or
gan for den kirkelige Lovgivningsmyndighed ; begge Dele vandt herved
Eenhed. Men det var de tilstedeværende Bifiopper, som her egentlig
vare de besluttende, og i hvis Navn Conciliebestemmelserne udstcrdtes,
medens de svrige tilstedeværende Geistlige, hvoriblandt maa udhceves
Domkapitlernes Fuldmoegtige, paa en Maade kun vare at betragte
som Forsamlingens raadgivende Medlemmer, der tillige stulde stadfcrste
og bevidne de fattede Beslutninger. Ikke engang de Fuldmoegtige,
som en Biskop kunde sende i sit Sted, naar han selv var lovligen
forhindret fra at mode paa Provinsialconciliet, og som almindelig vare
Chorsbrsdre as hans Kapitel, synes strengt taget at have havt nogen
besluttende Stemme. Thi kun de Biffopper, som personligen modte,
ncevnes i Conciliebestemmelserne eller Statuterne som disses Medud
stcedere’). Statuterne tillcrgges forovrigt fortrinsviis den paa Conci
liet ordforende Erkebiskop og bencevnes ester ham. Rimeligviis
har ogsaa Erkebistoppen havt Forslagsretten med Hensyn til de kirke
lige Bestemmelser, som kom under Overveielse paa Provinsialconciliet ;
men fuldgyldige for den norske Kirkeprovins bleve de sikkert ikke
uden de tilstedeværende Bifioppers udtrykkelige Samtykke og Ved
tagelse, — men da ogsaa, saavidt skjennes, i alle Provinsens Bistops
dsmmer, ligefuldt om disse havde varet reprcesenterede paa Conciliet
eller ikke. Hvad Islands Bifiopsdsmmer angaar, synes dette aldeles
klart, da ncesten alle de norske Provinsialconciliers Statuter, — og
deriblandt visse, om hvilke man med Sikkerhet» ved, at ingen islandsk
Biskop personlig var derved tilstede, — findes optagne i de udferligere
Haandskrifter af den islandske Lovbog. Om Sudersernes Bistopsdomme
kunde Tvivl i denne Henseende med storst Grund reises; men dette
Biskopsdsmmes ncrrmere Forhold til Nidaros’s Metropolitanscede er
i mange Stykker dunkelt. Mod Tidsrummets Slutning udgik det,
som tidligere fortalt, af den norske Kirkeprovins 2). Hvorvidt Provin-
’) S. 0. f. 11. 107. 2) S. 0. f. 11. 304 s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free