Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Kloftere og Klosterfolk.
og disse ncesten alle i dets Begyndelse. Augustiner-Klosteret
paa Ut stein i Stavangers Biskopsdomme er muligen stiftet efter
1263 ’). Minoriternes Kloster i Oslo blev oprettet omkring
1290 2); og sandsynligvis bleve den samme Ordens Klostere i Nid
aros og Mar strand heller ikke stiftede fsrend i Begyndelsen af det
her omhandlede Tidsrum Oprettelsestiden for Prcedikebrsdre
nes Kloster i Hamar kjendes aldeles ikke; det kan verre celdre end
dette Tidsrum, men maasiee ogsaa fsrst blevet til i det nceste^). Paa Is
land oprettedes omkring 1295 i Hole Bistopsdsmme ved Biskop Is
rund Thorsteinsssn et Kloster for Augustinermunke paa Msdru-5
vold’), og et Nonnekloster af St. Benedictus’s Regel paa
Reynisnes").
Den eneste nye Klosterorden, der synes i dette Tidsrum, og det
i dets fsrste Vegyndelse, at have sundet Indgang i Norge var Johan
ni ternes. Denne Orden, oprindelig Hospitalbrsdrenes Munkeorden
i Jerusalem, var stiftet allerede i 1048; men den omdannedes under
Korstogene 1113 til en geistlig Ridderorden, der dog ogsaa overtog
Pilegrimes og Syges Pleie, og forresten iagttog St. Augustinus’s Regel,
af hvilken Orden den altsaa egentlig var en Congregation. lohan
niterordenens Medlemmer vare deelte i tre Klasser: Riddere, hvis
Skyldighed egentlig var Kamp mod de Vantro, Preftmunke, der
sorestode Religionstjenesten samt Hosvitalerne, og tjenende Brsdre,
der gik de tyende hsiere Klasser tilhaande. Ordenens Overhoved var
en Storm ester, der ferst havde sit Seede i Jerusalem, siden paa
Cypern og fra 1309 af paa Rhodus. Ordenen udbredte sig snart
vide om i Europa, og inddeeltes efter Nationaliteterne i otte Tun
ger (lInFVV). En af disse var den tyd ske Tunge (linFva glis
mgnnio»), der igjen deeltes i fire Priorater (prini-atus, ogsaa kaldte Pro
vinser, provineiV) hvert under Forstanderftab af en Prior eller rettere
G en eral prior. De enkelte Klosteres Munke havde til Forestander en
Prior (prior <!omuß lwßpitg!iß). Blandt den tpdste Tunges 4 Prio
rater var Dacia (prioi-glus D^ciN), der omfattede Danmark, Sverige
’) Jfr. o. f. I. 451. 2) Jfr. o. f. 11. 90. 2) Langes Klh. 2den Udg. 45.
4) Langes Klh. 2den Udg. 50. 2) F^n I^h. iv 97. «) F^n Joh.
IV. 106. — Jeg benytter her Anledningen til at berigtige et Par Feil, som
have indsneget sig i Iste Dccl, i Beretningen om Klostrene i Norge. S. 451,
hvor Talen er om Augustinerordenen siges, at dens Klostere forestodes
af Priorer. Det ber iftedet herfor hede: af Abbeder eller Priorer.
Halsna, lonskloster ogUtstein havde Abbeder; Elgesceter og Kastelkloster deri-
mod forestodes af Prlorer. — S. 453, hvor Talen er om de Stceder i Norge,
hvor Prcedikebredrene havde Klostere, ber Hamar tilfties; og S. 454,
hvor de Kjebstcrder opregnes, i hvilke Minoriterne havde Kloftere, b?r
Nidaros tilfeies, men Stavanger udgaa.
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
