Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Tredie Tidsrum.
som dertil have Skjonsomhed og Alder, fastende og siriftede modtqgc
dette Sakrament med stor sErefrygt, og ikke oftere end een Gang.
Det kan ikke meddeles af Nogen uden af Bistoppen" >).
Med Hensyn til Nadveren og Skriftemaalet blive dette
Tidsrums Chnstenretter i Hovedsagen staaende ved det, som allerede i
foregaaende Tidsrum var vedtaget, og som i den aldre Frostathingslovs
Christenret var indfsrt -). Begge Sakramenter scettes fremdeles i den
narmeste Forbindelse, saaledes at det sidstnavnte altid maa gaa forud
for det fsrste, og med Skriftemaalet skal desuden Betalingen af Ro
merstatten eller Peterspengen folge, saaledes at hver, der gaar til
Skrifte, med det samme erlagger denne til sin Sogneprest ’). At Nad
verens Meddelelse til Lagfolk blot i een Skikkelse, nemlig i Brodets,
nu har varet gjaldende i den norske Kirke, derom findes vel, saavidt
vides, hverken i norske Chnstenretter eller norfie Conciliebestemmelser
noget udtrykkeligt Paabud; men det lader sig dog middelbart flutte
af fiere enkelte Forstrifter i de sidste angaaende den LErefrygt, man stal
vise Nadverens Sakrament og den Omhu hvormed det stal behandles
Om Bannet og dets Anvendelse i narvarende Tidsrum have vi un
der selve Fremstillingen af Begivenhederne og ved at omhandle de
forskjellige Provinsialconciliers Beslutninger hyppigen havt Anledning
til at tale 5). Paa Grund af Misbrug i dets Anvendelse begyndte
ganske vist dets Kraft allerede nu meget at tabe sig.
Ordinationens Sakrament er ligesaalidet i dette Tidsrums
Chnstenretter som ide aldre omhandlet. Heller ikke sinder man derom
Forskrifter i Provinsialconciliernes Statuter. Aarsagen er vel, at dette
Sakrament agtedes for at vare saa udelukkende Geistligheden vedkom
mende, at ingen af de derom gjaldende Forstrifter behsvede at komme
til Almenhedens Kundskab gjennem nogensomhelst Lov.
Egteskabet er endnu i Magnus Lagabsters Landslov betragtet
fra den blotte borgerlige Side, idet ikke kirkelig Indvielse opstilles
som nogen Fordring med Hensyn til dets Lovlighed. I alle dette
Tidsrums Christenretter derimod sporer man en bestemt Straben efter
at faa det opfattet af Almeenheden i dets religisse Betydning, at faa
det betegnet som Sakrament og indbragt under Kirkens Omraade.
Egtestabet, — heder det — er, hvis det ret overholdes, lagttagelse af
en hellig Regel (noilgFt i-exlullM eg. helligt Regelhold); thi Gud
’) N. g. L. 11. 344; jfr. Vp. Årnes lsl. Chrr. c. 3, hvor hele denne Vetragt-
ning ogsaa findes. «) S. o. f. I. 455, 456. 2) 95. g. L. 11. 384, jfrt.
m. 299, 318, 332, jfr. o. f. 11. 201. ’) S. o. f. 11. 66, men iscrr Con-
ciliebestemmelserne af 1320, der ogsaa ere meget ovlysende med Hensyn til
Skriftemaalet. S. o. f. 11. 201—207 (navnl. 206). -) E s
38, 107, 165, 199, o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
