- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
352

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352 Fjerde Tidsrum.
\
Kirkeordenen, er let at indsee, ligesom ogsaa hvilken Adgang herved
aabnedes for argjerrige Prcelater til at indsnige sig paa ulovlige Veie,
ved Hjalp af Bestikkelser og Smiger, i Biskopsembederne. Men Pro
visioner vare nu engang komne i Mode ved den pavelige Kurie, hvil
ken ved denne Besattelsesmaade afßiskopsstolene udentvivl isar tilsig
tede tyende Ting: fsrst at lcegge den pavelige Magtfuldkommenhed i
Kirken ret klarligen for Dagen; og derncrst at skaffe det apostoliske
Skatkammer en Indtagt. Thi enhver Bistops umiddelbare Afhangig
hed af Paven blev ved Provisionen paa det haandgribeligste tydelig
gjort, og Provisionen gaves dertilmed sjelden gratis. Forresten gik
Paverne med Hensyn til den norske Kirke samme Vei som med de sv
rige Rom undergivne Kirker. De loste fsrst Metropolitanforholdet i
selve Kirken, idet de formindfiede Metropolitanens Ret over hans Lyd
bistopper, naturligviis for at han ikke skulde blive for selvstandig i sit
Metropolitanomraade til Skade for deres egen Myndighed. Derncest
underststtede de Kathedralkirkernes Kapitler mod deres Bistopper og
tillod dem paa en Maade at sideordne sig disse i Bistopsdommets Be
styrelse, — dette var for at give Bifiopvernes Myndighed i deres Om
raade en Modvegt, som Pavedommet, naar det gjaldt at ydmyge en
opsatsig Biflop, kunde benytte til sin Fordcel. Endelig indtrangte de
sig i Kapitlernes Valgret for ogsaa til egen Fordeel at svakte disse
betydningsfulde Kollegiers Indflydelse, der vel kunde tcenkes under visse
Omstandigheder at kunne blive Pavedsmmet farlige. Ved denne Ad
fcerd troede vistnok Paverne at befordre Pavedommets Magtfylde, idet
de indordnede under den umiddelbart alle Kirkens Krafter. Men Ti
den viste, at de hsieligen bedrog sig, og at de ved egenmagtigen at
gribe forstyrrende md i den fra gamle Tider grundlagte, og af aldre Pa
ver med saa stort Skarvsind og med saa megen Omsigt uddannede
hierarchifie Kirkeorden, netop undergreve Hierarchiets Grundvold og
fremkaldte Pavedsmmets Fornedrelse og Afmagt.
Hvad den norske Kirke angaar, da tsr man vel ikke paastaa, at
dens Bistovsstoles Besattelse ved pavelig Provision fra denne Tid af
blev Regelen; thi ogsaa senere synes dog Kavitlerne at have faaet be
nytte sin Valgret. Men allerede den uafviselige Kjendsgjerning, at
Paven, uden canonifl Grund, blot ved en vilkaarlig Anvendelse af sin
kirkelige Magtfylde, tillod sig, naar ham saa lystede, at omstyrte Ka
pitlernes Valg og satte sin Provision i Stedet, — allerede denne
Kjendsgjerning maatte fratage det saa vigtige Valgsystem en stor Dccl
af dets Holdning og gjsre Kapitlerne lunkne i Opfyldelsen af deres
Valgerkald.
Imidlertid dreves Indsamlingen af den treaarige Pavetiende i
Norge med Iver. Den pavelige Nuntius i de tre nordiske Riger for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free