Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Fjerde TidSrum.
Hvad forresten Biskop Orm angaar, da vendte han, som det la
der, ei meer tilbage til sit Seede i Hole, men dsde i Norge den Iste
November 1356 ’). Islcendingerne ssrgede ikke over hans Dsd. Af
de 14 Aar, han havde vceret Bistop, havde han tilbragt henved Halv
delen udenfor Island, sysselsat med de Stridigheder, han havde med
sine Undergivne, og der bemcerkes om ham, at man ei sinder Spor
til at han paa nogen Maade har ophjulpet sit Biskopsdsmme enten i
aandelig eller i materiel Henseende 2).
Desvcerre bleve Biskopper som Orm efter denne Tid ikke lcenger
nogen Sjaeldenhed paa Island, og Misgreb fra den geistlige og verds
lige Styrelses Side forenede sig med Uaar og Landeplager til Folkets
Fordervelse. Saalcenge Biskopperne der vare indfsdte Mcrnd, der
neie kjendte Landets og Folkets Leilighed, og desuden tildeels i Slegt
forbindelse med dets verdslige Hsvdinger, vare de mcegtige Stetter
for den indre Orden og Talsmcend for det almindelige Bedste baade
i Hjemmet og hos Norges Konge. Flere af de tidligere norske Bi
fiopper der vare ogsaa Mcend af Duelighed og god Villie, der stroebje
at opfylde sin Skyldighed, om de end ikke altid havde Indfsdtes
aabne Blik for Landets Tarv og Landets Brost. Men lon Sig
urdsssn af Skaalholt og Orm Aslaksssn af Hole vare
Forlsbere for en lang Rcekke af Bifiopper, der med Udlcendingers al
mindelige Ukyndighet» om Landets Skik forenede verdsligt Sindelag,
Ligegyldighed for sit geistlige Kald og for sine Undergivnes Tarv,
samt som oftest en hoi Grad af Egennyttighed. Fra nu af seer man
joevnligen de islandske Bifiopver kappes med Landets verdslige Hsvdin
ger i Herskelyst, Trcettekjcerhed og Almuens Udsugelse. Og den norfie
Styrelse gav dem heri ved sin Ligegyldighed ’og Kortsynthed frie
Hcender. Norges Konger begyndte nu og vedbleve i lang Tid at
ansee Island som et Skatland i Ordets egentligste Betydning, som et
Land, der lsd under Norges Kongedsmme blot for at skaffe dettes
Indtcegter en Smule Foregelse, ikke for at nyde dets kraftige Vern
til indre Freds og Ordens Opretholdelse. Det bedste Beviis paa
Kong Magnus’s Anskuelse af sit Forhold til Island og paa hans Li
gegyldighed for dets sande Vel er det Skridt, han i 1354 gjorde,
idet han bortleie de alle kongelige Indtcegter af Ven, faste og uvisse,
ligesaavel Skat og Skyld som Sagsre, for tre Aar til en vis Ivar
Vigfusssn Holm, hvem han for samme Tid udncevnte til Hirdstyrer
!) Baade Finn lonSsen (11. 199) og Esvolin (h. t c. 56) antage, at han er
ded i Norge; de islandske Annalers Udtryk (288) er imidlertid utydeligt og
kunde vel forklares som om Meningen var, at han dpde i Hole, hvilket dog
igjen deres senere Beretning (290) synes at modfige. ’) Finn Joh. 11.
199, 200; Espol. Aarb. h. 1. e. 56.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
