- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
362

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362 Fjerde Tidsrum.
Skatland Finmarken, ere fortrinsviis blevne valgte, fordi de ikke an
saaes henhsrende til Rigets egentlige Kjerne, hvilken man ikke vilde
splitte. Om nu forresten dette Skridt af Magnus er gjort fuldkom
men frivilligt, eller paa Raadets Tilskyndelser, hvilket derved kunde
tcenkes at have villet yderligere sikkre den vordende fuldkomne
Adskillelse mellem Norge og Sverige, og derhos give Rigs
stprelsen i Norge en foroget Fasthed, - dette er noget, som umulig
lader sig afgjsre.
Udncevnelsen af en norsk D rotsete ved samme Tid staar aaben
bare i Sammenhcrng med Magnus’s Stadfestelse af Beslutningen fra
1343. Vi have for feet, at de verdslige Medlemmer af Kongens
norsie Raad heller vilde have en verdslig Drotsete i sin Spidse,
som Kongens Representant, end ledes af en geistlig Kansler.
Dette viste sig jo klart under Fonnynderstyrelsen, forst da Kansleren
Ivar Olafsson stsdtes tilside for Drotseten Erling Vidkunsssn ’), og
senere da Kansleren Paal Baardsssn, der paa en Maade af Bistop
perne var Erling paatvungen som Sidemand, havde heel vansteligt
for at holde sig i Raadet mod Drotsetens og de verdslige Raadgiveres
Angreb - ). Kongen paa sin Side synes, som for er udhevet, ikke
egentlig at have yndet noget af de tyende Embeder ; men naar han
nsdvendig maatte velge en af to, have vi seet, at han foretrak at be
stikke en Kansler; og en saadan, der, ester Alt at demme, var Kon
gen fuldkommen tro og hengiven, stod nu i Raadets Spidse. Men
heri kunde Raadet snsie en Forandring, og maastee fandt det ved
ncervcerende Tid Leiligheden dertil gunstig.
Man maa stille sig for Vie hvorledes det i 1350, strar ester den
store Mandedods Ophsr, forholdt sig med Norges Biffopper. Erke
bistoppen og tre Lydbistopper vare dsde under Sotten; Oslos gamle
Biskop Salomon var den eneste overlevende Biskop i Norge, og han
havde endnu neppe dengang, da de ovenomtalte Vegivenheder foregik
i Bergen i Juni Maaned, indviet Biskop Gisbert Har der nu
ved denne Tid, som formodet, vceret holdt et Raadsm^de sammesteds,
saa er det aabenbart, at de verdslige Raadgivere, hvilke disse nu have
veret, ingen overveiende geistlig Modstand have havt at frygte, og
derfor vel kunne have gaaet den svage Magnus paa Livet for at faa
sit Anste om en verdslig Formand drevet igjennem. Annalernes Ud
sagn, at Drotseten beskikkedes af den unge Haakon," synes ogsaa
at tyde hen paa, at dennes Stilling som snart vordende Konge, er
bleven udhcrvet til Forsvar for Nsdvendigheden af en Drotsete, da
Haakon maatte selvstendig representeres i Raadet, og hans Reprce-
’) S. o. f. 11. 217, 227. ’) S. o. f. li. 231. ’) S. o. f. 11. 267. 4) S.
o. f. 11. 342.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free