Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Fjerde TidSrum.
kunne drive ham til den samme Adfoerd mod sin Fader, som Erik for
havde vist. Det syntes ogsaa som om det skulde lykkes dem. Haa
kon lod sig virkelig bevcege af det svenske Nigsraad til at tåge sin
Fader fangen i Kalmar den 11te November 1361 og derpaa optrcede
som Sveriges Fyrste og Styrer. Dog dette Skridt, der var saa
uligt Haakons svrige Fcerd mod sin Fader, gjorde han rimeligviis
meer for at bringe Magnus i Sikkerhed end for at fyldestgjore sin
egen Herskelyst. Det forte ham imidlertid til Sveriges Kongedsmme.
Hans Valg hertil foregik med lagttagelse af alle lovlige Former, i
Magnus’s og det svenske Raads Overvcer, i eller ved Upsal, den 15de
Februar 1362, og fra den Tid kaldte Haakon sig i sine norske Breve:
Norges og Svearnes eller Sveariges Konge.
Snart kom de svenske Herrer under Veir med, at Haakon ei be
handlede sin Fader som Fange og som afsat, men tvertimod viste ham
al ssnlig Hengivenhed og lod ham raade med sig. Og for at gjsre
Ende paa de voldsomme Optrin, der endnu fandt Sted mellem de
tyende Partier i Sverige, Magnus’s Tilhcengere og hans Modstan
dere, hvilke sidste nys havde hcrvet Haakon til Kongedsmmet, — of
fentliggjorde Fader og Son ved et Brev, udstedt i Lsdose den 27de
April 1362, at de havde indgaaet et Forlig, der ssmmede deres na
turlige Kjcerlighed, og derfor forbod sine Undersaatter herefter at rane
og fange hinanden ’). Dette var ganske vist ikke efter de svenske
Stormcends Sind; men de synes dog for det Forste at have tiet der
til, helst maaskee fordi Krigen med Valdemar af Danmark just nu var
ved at komme i fuld Gang fra Hansestcedernes og begge Kongernes
Side, og det svenske Raad har frygtet, at en ny Indstriden mod Mag
nus fra dets Side, kunde gjsre Haakon og Magnus lunkne med Hen
syn til Krigsfsrelsen. Derimod gjorde Raadet sig, da det bestandig
mistcenkte Magnus for at staa under Valdemars hemmelige Indfly
delse, al Umage for at faa udvirket et fuldkomment Brud mellem disse.
Midlet hertil skulde voere Tilintetgjsrelsen af den i 1359 sluttede Eg
teskabsvagt mellem Kong Haakon og Valdemars Datter Margreta,
ved at bringe et Egteskab istand mellem den fsrste og Elisabet, den
holsteinske Greve Henriks Ssster.
Det kom ogsaa virkelig dertil, at tolv svenske Herrer, de for
nemste Mcend af Raadet, med Magnus’s Fuldmagt, droge til Holstein
for at underhandle om det sidstncevnte Giftermaal. Trolovelsen blev
stuttet paa Slottet Plen i Sommeren 1362 under strenge Betingelser
fra begge Sider, dog helst for Kong Magnus’s Vedkommende. Brsd
Henrik den indgangne Egtefiabsovereenskomst — siges der — skulde
han bode Kalmar Slot, som han havde i Pant, og 60,000 Mark;
’) Suhm D. H. Xlll. 461.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
