Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
Svcllkelst i den norsie Stat og Kirke.
,
fremmede Handelsaag, der vistnok tyngede haardt paa deres Skuldre,
men som de manglede Kraft og Bestemched til at afkaste, selv naar
gunstig Leilighed syntes at tilbyde sig. Hos Hovdingerne, de geistlige
som de verdslige, der dannede Kongens og Rigets Raad, viste sig
sjalden eller aldrig nogen alvorlig og kraftig Fremadstraben, ikke en
gang nogen personlig LErgjerrighed eller Herskelyst; de lagde, naar
Kongen ikke saa at sige tvang dem frem paa Statslivets Tumleplads,
Hcenderne i Skjsdet og foretrak at nyde sin Overflod i Ro fremfor at
uleilige sig med en selvstcendig Statsvirksomhet», hvortil dog deres
Livsstilling og Tidsalderens almindelige Anskuelse kaldte dem. Lite
rcer eller videnskabelig Virksomhed spores nersten ikke meer, hverken i
national norsk, eller i almindelig europceifi Retning; og ikke nok med,
at den frembringende Kraft i saa Henseende lidt ester lidt gik til
Grunde, — ogsaa Sandsen for at npde og bevare Forfedrenes aan
delige Frembringelser, tabte sig. Selv det saa herligt udviklede og
engang saa flittig dyrkede Landssprog begyndte sterkt at forvanskes,
og det netop i de hoiere Kredse, hvor Skriftsproget iscer siulde finde
sin Stette.
Fcefter man alt dette skarpt for Vie, saa vil man vel neppe
prise Norges Tilstand ved denne Tid, trods den indre Ro og Or
den, der synes at have raadet i Landet, som nogen lykkelig og for
Fremtiden lovende. Neppe vil man kanfiee engang, vel overveiet,
regne den for herligere end Sveriges Tilstand med al dennes Splid
og Forvirring. Thi i Sverige seer man dog Livskraft, skjent denne
yttrede sig paa en vild, lovlos, ncesten statsoplesende Maade; — der
seer man dog Virken, skjent denne viser sig uordnet, selvraadig, op
rorst, usamdrcegtig, blottet for sand.Statsklogskab og, hvad vcerre er,
ogsaa ofte for Retsind og Sandhedskjcerlighed ; — der seer man,
skjent Folket selv sjcrlden fremtrceder, dog en Hevdingestand, udsprun
gen af Folket, der handler i Folkets Navn, og er Nigets Raad, der
er nidkjcer, som oftest kanskee meer end tilbsrligt, for sin Stilling som
Magt i Staten, og for sit Lands Opretholdelse som selvstcendigt Rige,
om end med saare egennyttige Sidehensyn. For Staten er dog altid
Liv og Virken, om end i visse Retninger udsteiende, at foretrekke for
en dsdlignende Sevn. Det er ogsaa en Kjendsgjerning, som aldrig
maa forglemmes, at i Sverige, ret modsat af hvad der fandt Sted i
Norge, just paa denne Tid, da saamegen Tummel og Uorden herstede
i Landets Indre, den aandelige Virksomhed forst begyndte at frem
trcede i en national Literatur, der benyttede Folkets Sprog, uddannede
dette og gav det den Karakter, som det indtil denne Dag har ved
ligeholdt.
Men spores en Hendesen i den norske Stat, saa spores en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
