Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Fjerde TidSrum.
denne Virksomhed ganske til Margreta, der ogsaa nu saagodt som sta
digen synes at have opholdt sig med sin Son i Danmark, medens
Haakon i Norge sysselsatte sig med dette Riges Anliggender. Heri
fulgte han baade Klogstabs og Billigheds Fordringer, og de Danske
kunde ei andet end dermed vare heist tilfreds, helst da Margreta fuld
kommen var sit Kald voren.
I Haakons seneste Regjeringsaar finder^man, at lamtelands kir
kelige Tilstand har paakaldt hans Opmarksomhed. Vi have for oftere
omtalt lamtelands sceregne Stilling, idet Landet udgjorde en Dccl af
Norges Rige og i alt Verdsligt lod under Nvrges Lov og Styrelse,
men dog i kirkelig Henseende Horte til Upsals Bifiopsdomme og under
den upsalske Erkebiskops geistlige Omraade. Vi have ogsaa ovenfor
seet, at dette indviklede Forhold i 1303 havde fremkaldt enOvereens
komft mellem Erkebiskop Olaf Allesssn af Upsal og den aldre Kong
Haakon Magnussons Fuldmagtige, Presten Erlend Styrkaarsson, hvil
ken samme Kong Haakon i 1305 ved sit Brev havde midlertidige»
stadfcestet ’). Ved denne Overeenskomst var det, saavidt vides, siden
forblevet. Men nu i den yngre Kong Haakons senere Dage maa
Klager verre ham forebragtc fra lamterne over Krav fra Geistlighe
dens Side, hvilke ingen Hjemmel havde i den omtalte Forening. I
denne Anledning udstedte Kongen den 16de Juni 1378 fra Bergen et
Brev til lamterne, hvori han erklcerer, at han, efterat have med sit
Raad gransket den Overeenskomst mellem dem og Erkebiskop Nikolaus,
hvilken hans Oldefader Kong Haakon havde samtykket, nu byder, at
denne stadigen stal overholdes, indtil han selv og hans Raad kan an
ordne noget bedre. Han forbyder navnligen Provsten hos dem og
andre lande Mand at betynge dem over hvad bestemt er i Overeens
komsten, og paalcegger lamterne ikke at underkaste sig nogen Tyngsel,
der gaar ud over den Net, de hidtil have havt i kirkelig Henseende
I 1378 dsde Biskop Alf af Garde, og saa ringe var Fotbindel
sen dengang mellem Norge og Gronland, at hans Dsd fsrst 6 Aar
efter, nemlig i 1383, blev bekjendt i Norge °). Efter Alfs Dod hen
gik saaledes flere Aar for Gardes Stol igjen besattes. Men Aaret
efter 1379 omtales for forste Gang et storre Herjetog af Estimoerne,
hvilke Nordmandene kaldte Skrcelinger, vaa Grenland, hvorved atten
af de norske Indbyggere siges at verre blevne drabte og to Drenge at
vare bortfsrte i Traldom For den Gang synes Angrebet ikke at
have havt videre Felger ; men siden gjentoges disse Skralingetog oftere
og ledede endelig til de norske Indbyggercs Udryddelse.
I 1378 tog den langvarige Splittelse (det store Schisma) i Pa
’) S. o. f, li. 103. 2) N. g. L. 111. 201. ’) Isl. Ann. 330, 334; jfr.
o. f. 11. 387. «) Isl. Ann. 330.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
