Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Fjerde Tidsrum.
stod Kongens eller Rigets Raad, af hvis Medlemmer idetmindste nogle
vare tilstede ved alle vigtigere Regjeringssagers Afgjorelse. I Raadet
sad endnu maegtige verdslige Hsvdinger fra den aldre Tid, som Bro
drene lon og Sigurd, Hafthorsssnner, Kongens Frcender, hvorhos
Erkebistoppen og Biffopperne der indtoge sin crldre Plads, ligesom og
Provsten ved Apostelkirken i Bergen, nu den fsrncevnte Vinalde Hen
rikssen ’) oftere ncevnes blandt dets Medlemmer, og det under den
fra aldre Tider bekjendte Titel: kongelig Kap’elmagister (Meister ca
pellarum r^^jz). I Formen var der, saavidt fijsnnes, ikke levnet
Dronning Margreta nogcn bestemt Plads i Norges Styrelse; men
hendes Indflydelse paa samme spores dog visselig i meer end een
Retning, og det ikke alene i de udenrigste Forhold, hvor hun altid
viser sig som den ledende Kraft, men ogsaa ofte i de indenrigfie »).
Omtrent samtidigen med Kongeffiftet i Norge, indtraf ogsaa flere
Biskopssiifter i den norske Kirke. — I I3BN dsde Biskop Magnus
af Hamart og havde til Eftermand Sigurd. I samme Zlar
dode ogsaa Biskop Botolfaf Stavanger^). Til hans Eftermand
valgtes Halgeir Asmundsssn og blev, som det heder, indviet af
Erkebiskop Thrond. Men kort efter kom en vis Olaf fra Kurien i
Rom, og havde der opnaaet at blive indviet til Stavanger. Han
maa udentvivl have havt formanende Anbefalinger hjemmefra, maafiee
Dronning Margretas, og benyttet de schismatiste Forhold for at drive
sit Dnfie igjennem hos Pave Urbanus, som kun behsvede at nytte sin
Provisionsret. Den lovlig valgte og viede Halgeir maatte naturlig
viis vige for sin af Paven Stavanger Stol paatrcrngte Medbeiler
men han beholdt dog sin Bisiopstitel og synes en Tid at have vcrret
Biskop Olaf paa en Maade tilforordnet som Vikarius ").
Ved denne Tid dsde ogsaa Biskop Oddgeir Thor st eins son
’) Jfr o. f. 11. 388. «) Det er saaledes urigtigt, naar nyere Historikere (f.
Er. Suhm D. H. XIV. 199) omtale Margreta, som den, der efter Kong
Haakons Dsd styrede Norge i Ggenstab af sin Ssn Olafs Formynderske.
’) Isl. Ann. 332. Om Magnus’s Udvcrlg.else s. o. f. 11. 387. S. o.
f. 11. 386. Aaret angives forskjellig: 1379, 80, 81, Isl. Ann. 332; det
andet af disse Aar synes at have mest Rimelighet, for sig, da Botolfs valgte
Eftermand fial voere indviet af Erkebiskop Thrond, der, som snart sial sees,
dode i 1381. Isl. Ann. 332. °) Brev af 1392 i den A. M. S^
s«^. 38 No. 2; ligeledes kalder han sig selv: med Guds Naade Biskop" i
et Transstript, som han i Forening med Abbed Mathias as Tautra udstedte !
Nidaros den 14de Jun! 1384. N. Dipl. 111. 343. Det er vel ogsaa ham
som ncrvnes sidst blandt Bistopperne, uden at noget Scrde tillcegges ham, i
1388 den 16de Febr. ved Raadsforsamlingen i Oslo, da Grik af Pommern er-
klceredes for Margretas Arving (Paludan Muller, ol»8e, v. cril. 105—108).
Muligen er det. ogsaa ham som i 1392 bliver ncevnt: Halgeir Biskop i Fcer-
perne" (Suhm D. H. XIV. 568).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
